Annonce
Politik

Regeringen siger nej til obligatorisk undervisning om Muhammedkrisen

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker ikke obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen i folkeskolen. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Før valget var Venstre for at gøre Muhammedkrisen til obligatorisk undervisning i folkeskolen. Nu siger V nej.

Regeringen afviser et beslutningsforslag om at gøre undervisning om Muhammedkrisen obligatorisk i folkeskolen.

Det oplyser børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i Folketingssalen.

Det må aldrig være et problem, hvis en lærer underviser i eller viser Muhammedtegningerne, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det står lærerne frit for. Ligesom det står lærerne frit for at lade være.

Før folketingsvalget i november var der ellers et flertal for forslaget. Men efter regeringsdannelsen har Venstre skiftet holdning og er nu imod det.

I stedet vil regeringen iværksætte en "kortlægning" af omfanget af selvcensur i undervisning.

Mattias Tesfaye mener ikke, at beslutningsforslaget "løser noget problem", og derfor vil regeringen ikke støtte det.

- I stedet risikerer det at sætte lærerne i en usikker situation uden et valg, siger Mattias Tesfaye.

Han siger videre, at beslutningsforslaget stiller "den rigtige diagnose, men den forkerte medicin".

Beslutningsforslaget har været stillet flere gange i Folketinget af blandt andet Venstre.

I slutningen af 2021 var der også et flertal for det uden om regeringen i form af SF og blå blok.

SF trak dog støtten til forslaget, da den socialdemokratiske regering lovede at indkalde til forhandlinger om en ramme for undervisning i Muhammedkrisen. Forhandlinger, der blev afbrudt af folketingsvalget i 2022.

Bag det nye beslutningsforslag står SF, Dansk Folkeparti, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Partierne ønsker at "forsvare ytringsfriheden for den enkelte lærer og skole".

Ved at gøre Muhammedkrisen til obligatorisk undervisning vil staten skulle udarbejde undervisningsmaterialet "således, at den enkelte lærer eller skole ikke skal udarbejde materialet selv".

Det første beslutningsforslag fra 2021 blev stillet på initiativ af Mette Thiesen.

Hun kalder det et "massivt svigt" af regeringen, at forslaget endnu en gang er blevet nedstemt.

- Vi ser en regering, der bliver ved med at fastholde en syltekrukke på det her område og fuldstændig ignorere problemet. Desværre har vi set det før, siger Mette Thiesen, der er ytringsfrihedsordfører for Dansk Folkeparti.

- Da jeg stillede forslaget sidste gang, kom der en lovning på, at vi skulle ind til nogle forhandlinger. Det blev en kæmpesyltekrukke, hvor man bare snakkede og kom til et par møder, og så glemte man alt om det.

Til Jyllands-Posten forsvarer Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, partiets holdningsskift med, at "den klare sikkerhedsmæssige vurdering er nemlig, at beslutningsforslaget ikke vil fjerne risikoen for den enkelte lærer".

/ritzau/

  • Pressemøde om regeringens reformkurs på uddannelser
    Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker ikke obligatorisk undervisning i Muhammedkrisen i folkeskolen. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde