Annonce
Politik

Regering vil lappe hul i loven for tavshedspligt efter droppede FE-sager

I en skriftlig udtalelse siger justitsminister Peter Hummelgaard (S), at han har bedt anklagemyndigheden undersøge det. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anklagemyndigheden dropper sager mod Claus Hjort og Lars Findsen og påpeger muligt hul i loven i straffesager.

Det vil fremover være særdeles vanskeligt at gennemføre sager om brud på tavshedspligten efter Højesterets domme om læk af statshemmeligheder. Derfor vil regeringen se på, om der skal laves lovændring på området.

Det sker, efter at anklagemyndigheden onsdag eftermiddag har droppet sagerne mod blandt andre tidligere Venstre-minister Claus Hjort Frederiksen og den hjemsendte efterretningschef Lars Findsen.

I en skriftlig udtalelse siger justitsminister Peter Hummelgaard (S), at han har bedt anklagemyndigheden undersøge en lovændring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Uafhængigt af de konkrete sager er det efter regeringens opfattelse en uholdbar retstilstand. Jeg har derfor bedt de berørte myndigheder overveje relevante lovændringer på området, siger han.

Fredag afsagde Højesteret kendelser i sagerne mod Claus Hjort og Lars Findsen.

De var begge tiltalt for at lække oplysninger om et hemmeligt kabelsamarbejde, hvor Danmark lod USA aflytte internetkabler, som løber gennem dansk farvand.

Men anklagemyndighedens ønske om at føre sagerne for lukkede døre blev afvist. Derfor er det ifølge anklagemyndigheden ikke muligt at føre sagerne, som derfor blev droppet onsdag.

Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste handler det navnligt om, at retsbøger med fortrolige oplysninger skal udleveres til de tiltalte.

De kan indeholde oplysninger om flere af tjenestens udenlandske samarbejdspartnere og er fortrolige.

Landets øverste anklager, rigsadvokat Jan Reckendorff, mener, at det med Højesterets dom i realiteten er straffrit at bryde sin tavshedspligt.

- Hvis loven ikke kan håndhæves, betyder det i sidste ende, at vi i Danmark reelt kan stå uden et strafferetligt værn mod brud på tavshedspligten om landets mest fortrolige oplysninger, siger Jan Reckendorff i en meddelelse.

Politiets Efterretningstjeneste opfordrer også til at se på loven. Chef Finn Borch Andersen mener, det handler om at finde en balance.

- Som efterretnings- og sikkerhedstjeneste står vi i en alvorlig situation, hvis vi i realiteten ikke kan strafforfølge sager, når der indgår klassificerede oplysninger i sagens beviser.

- Det har ikke kun betydning for fremtidige sager om lækager, men rammer også sager om for eksempel spionage, siger Finn Borch Andersen i en meddelelse.

Professor emeritus Jørn Vestergaard fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet kalder en mulig lovændring for "dybt betænkelig".

Det vil gøre indhug i de anklagedes rettigheder og offentligheden i retsplejen, mener han.

- I betragtning af, at Højesteret efter en nøje afvejning mellem de relevante hensyn, har ment at kunne finde den rette balance, forekommer det ikke overbevisende, at det skulle være nødvendigt eller rimeligt at gå den vej.

- Retssikkerhedsmæssigt vil det være dybt betænkeligt, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

  • Doorstep i Justitsministeriet
    I en skriftlig udtalelse siger justitsminister Peter Hummelgaard (S), at han har bedt anklagemyndigheden undersøge det. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem