Det vil fremover være særdeles vanskeligt at gennemføre sager om brud på tavshedspligten efter Højesterets domme om læk af statshemmeligheder. Derfor vil regeringen se på, om der skal laves lovændring på området.
Det sker, efter at anklagemyndigheden onsdag eftermiddag har droppet sagerne mod blandt andre tidligere Venstre-minister Claus Hjort Frederiksen og den hjemsendte efterretningschef Lars Findsen.
I en skriftlig udtalelse siger justitsminister Peter Hummelgaard (S), at han har bedt anklagemyndigheden undersøge en lovændring.
- Uafhængigt af de konkrete sager er det efter regeringens opfattelse en uholdbar retstilstand. Jeg har derfor bedt de berørte myndigheder overveje relevante lovændringer på området, siger han.
Fredag afsagde Højesteret kendelser i sagerne mod Claus Hjort og Lars Findsen.
De var begge tiltalt for at lække oplysninger om et hemmeligt kabelsamarbejde, hvor Danmark lod USA aflytte internetkabler, som løber gennem dansk farvand.
Men anklagemyndighedens ønske om at føre sagerne for lukkede døre blev afvist. Derfor er det ifølge anklagemyndigheden ikke muligt at føre sagerne, som derfor blev droppet onsdag.
Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste handler det navnligt om, at retsbøger med fortrolige oplysninger skal udleveres til de tiltalte.
De kan indeholde oplysninger om flere af tjenestens udenlandske samarbejdspartnere og er fortrolige.
Landets øverste anklager, rigsadvokat Jan Reckendorff, mener, at det med Højesterets dom i realiteten er straffrit at bryde sin tavshedspligt.
- Hvis loven ikke kan håndhæves, betyder det i sidste ende, at vi i Danmark reelt kan stå uden et strafferetligt værn mod brud på tavshedspligten om landets mest fortrolige oplysninger, siger Jan Reckendorff i en meddelelse.
Politiets Efterretningstjeneste opfordrer også til at se på loven. Chef Finn Borch Andersen mener, det handler om at finde en balance.
- Som efterretnings- og sikkerhedstjeneste står vi i en alvorlig situation, hvis vi i realiteten ikke kan strafforfølge sager, når der indgår klassificerede oplysninger i sagens beviser.
- Det har ikke kun betydning for fremtidige sager om lækager, men rammer også sager om for eksempel spionage, siger Finn Borch Andersen i en meddelelse.
Professor emeritus Jørn Vestergaard fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet kalder en mulig lovændring for "dybt betænkelig".
Det vil gøre indhug i de anklagedes rettigheder og offentligheden i retsplejen, mener han.
- I betragtning af, at Højesteret efter en nøje afvejning mellem de relevante hensyn, har ment at kunne finde den rette balance, forekommer det ikke overbevisende, at det skulle være nødvendigt eller rimeligt at gå den vej.
- Retssikkerhedsmæssigt vil det være dybt betænkeligt, siger han i en skriftlig kommentar.
/ritzau/
-
I en skriftlig udtalelse siger justitsminister Peter Hummelgaard (S), at han har bedt anklagemyndigheden undersøge det. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
