Annonce
Politik

Regeringsparti slår fast: Ordfører går imod partiet om Christiania

Politisk ordfører Monika Rubin (M) siger onsdag, at partifælle Nanna W. Gotfredsens kritik af regeringens tiltag på Pusher Street ikke er Moderaternes holdning som parti. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Nanna W. Gotfredsens kritik af nye tiltag på Pusher Street er ikke Moderaternes partilinje, siger ordfører.

Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, ser det ikke som problematisk, at hendes partifælle, Nanna W. Gotfredsen, onsdag er gået imod partilinjen i flere medier omkring skærpede strafzoner på Christiania.

- Nanna Gotfredsen har beskæftiget sig med det her område i 30 år, og derfor har hun også stærke personlige holdninger til området.

- Det kan jeg egentlig ikke hidse mig sådan op over. Det synes jeg egentlig er helt fint.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er derfor, jeg går ud nu som politisk ordfører også og siger, hvordan partiet ser det, lyder det fra Monika Rubin.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og regeringen, som Moderaterne er en del af, præsenterede onsdag formiddag nye tiltag for at stoppe organiseret kriminalitet omkring Pusher Street på Christiania.

Straf for handel og besiddelse af stoffer skal kunne give dobbeltstraf i afgrænsede strafzoner, herunder på Christiania, lød det blandt andet.

Men kort efter var Nanna W. Gotfredsen, der er udsatte-ordfører hos Moderaterne, ude at kritisere sin egen regerings tiltag.

Hun mener blandt andet, at det vil få en negativ effekt for resten af bybilledet.

- Når man skruer op for kontrolindsatsen, så sker der en spredning, og det gør der både af handel, skyderier og brutalitet i øvrigt, sagde Nanna W. Gotfredsen blandt andet.

Til DR sagde hun videre, at forslaget er "udarbejdet af Justitsministeriet".

Men det afviser Monika Rubin.

- Moderaterne bakker naturligvis op om det udspil, der er kommet fra regeringen, og vi har i partiet selv været med til at forhandle det på plads.

Den politiske ordfører påpeger flere gange Nanna W. Gotfredsens erfaring på området.

- Det er også hendes fortjeneste, at vi også tager ekstra hensyn til særlige grupper, siger Monika Rubin.

Spørgsmål: Vil I ligefrem opfordre jeres folketingsmedlemmer til at gå ud med personlige holdninger?

- Nej, vi er et parti, der ligesom alle andre partier har ordførerskaber.

- Men man vil ikke kunne rette folk ind, så de aldrig nogensinde kommer til at sige deres egne holdninger til ting. Sådan et parti ønsker vi heller ikke at være, siger hun.

/ritzau/

  • Moderaterne holder pressemøde ved sommergruppemøde
    Politisk ordfører Monika Rubin (M) siger onsdag, at partifælle Nanna W. Gotfredsens kritik af regeringens tiltag på Pusher Street ikke er Moderaternes holdning som parti. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik