To retarderede brødre med ens mentale lidelser har fået vidt forskelligt svar på ansøgning om statsborgerskab.
Mens et flertal i Folketingets Indfødsretsudvalg stemte for at give én retarderet bror dispensation fra de normale kriterier om danskkundskaber og paratviden, stemte et flertal nej til dispensation til den anden retarderede bror. Det skriver Politiken torsdag.
Brødrenes ansøgninger blev ifølge Politikens oplysninger behandlet på det samme møde.
Af brødrenes lægeerklæringer fremgår det, at de begge har "absolutte indlæringsvanskeligheder", og derfor på ingen måde kan lære hverken deres irakiske modersmål eller dansk.
De går begge i det samme beskyttede aktivitetscenter. Lederen fra centret har erklæret over for Indfødsretsudvalget, at brødrene "fremtræder begavelsesmæssigt med et funktionsniveau svarende til et udviklingsår under 3 år."
Indfødsretsudvalgets afslag på dispensation kan ikke ankes, ligesom medlemmerne af Indfødsretsudvalget har tavshedspligt om de sager, de behandler. Men efter at have fået forelagt sagen vækker den forundring på begge sider i Folketinget.
- Jeg har naturligvis tavshedspligt om de konkrete sager. Men de informationer, Politiken lægger frem, viser med al tydelighed, hvor vilkårlig sagsbehandlingen i Folketingets Indfødsretsudvalg er, siger indfødsretsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Det er ikke offentligt, hvem der har stemt for afslaget til den ene bror.
Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, er helt utraditionelt indstillet på at genbehandle hans sag.
- Jeg ved simpelthen ikke, hvad grunden skulle være til, at man ikke skulle stemme det samme i de to sager, for de er stort set identiske. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det må være en fejl, siger Jan E. Jørgensen.
Han vil på et møde i Indfødsretsudvalget torsdag derfor foreslå, "at vi drøfter sagen igen med henblik på, om vi skal tage ham med, som ikke er kommet med," siger Jan E. Jørgensen til Politiken.