S-borgmestre frygter forringelser i velfærden med sløjfet helligdag

Flere socialdemokratiske borgmestre er bekymrede for, hvad regeringens planer om at sløjfe en helligdag kan betyde for kommunernes økonomi.

Det skriver DR.

For når alle skal arbejde en dag mere, vil det betyde flere kommunale udgifter til blandt andet at holde vuggestuer og børnehaver åbne.

Det vil ifølge borgmestrene kræve, at pengene skal findes andre steder, hvis ikke kommunerne får tilført ekstra penge.

- Hvis ikke vi får dækket omkostningerne fra regeringen og Folketingets side, så betyder det, vi skal finde det gennem besparelser, effektiviseringer og andre steder, siger Hans Stavnager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, til DR.

- Vi er ikke en kommune med en kassebeholdning, hvor vi bare kan tage penge op. Så når der kommer ekstra udgifter, der ikke dækkes, så medfører det besparelser.

I alt har DR talt med syv socialdemokratiske borgmestre, der alle er opmærksomme på mulige konsekvenser ved at afskaffe en helligdag.

En del af borgmestrenes bekymring er, at der bliver flere udgifter til løn, når kommunale medarbejdere skal arbejde en dag mere.

Samtidig bliver det dyrere, når for eksempel daginstitutioner skal have åbent og have en dag ekstra med strøm, mad og varme.

SVM-regeringen har foreslået at afskaffe en helligdag som en del af regeringsgrundlaget, der blev fremlagt i midten af december.

Pengene skal gå til øgede forsvarsudgifter, som følge af at Danmark skal nå Nato-målet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) i 2030.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger til DR, at hun "selvfølgelig" lytter til bekymringen fra borgmestrene.

Hun vil dog ikke love flere penge til kommunerne, men siger, at spørgsmålet "er noget af det, vi sidder og arbejder på i det helt konkrete lovforslag".

Ifølge Kurt Houlberg, der er professor ved Det Nationale Forsknings- og Analaysecenter for Velfærd (Vive), er kommunerne presset på økonomien.

Han vurderer, at det kan føre til afskedigelser og serviceforringelser over for borgerne, hvis udgifterne skal holdes inden for de eksisterende rammer.

- Men det er sådan, at sædvanligvis ved nye love, som giver nye opgaver og flere udgifter til kommunerne, så vil de blive kompenseret gennem bloktilskuddet fra staten.

- Både ved at få flere penge, men også ved, at de må bruge flere penge, siger Kurt Houlberg til Ritzau.

/ritzau/