Annonce
Politik

Saudi-Arabien beder Danmark forklare koranafbrændinger

De seneste par uger er der blevet brændt og ødelagt koraner foran ambassader i både København og i den svenske hovedstad, Stockholm. (Arkivfoto). Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Saudi-Arabien følger Egypten og indkalder den danske repræsentant i landet til samtale om koranafbrændinger.

Saudi-Arabien indkalder den danske chargé d'affaires i landet til samtale i protest mod koranafbrændinger.

Det oplyser Saudi-Arabiens udenrigsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge mediet Arab News udtrykte Saudi-Arabien lørdag fordømmelse og utilfredshed med, at Danmark ikke har gjort noget for at stoppe, hvad man kalder overgreb mod muslimske helligheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ekstremistiske grupper i Danmark brændte et eksemplar af den hellige Koran og delte hadefulde og racistiske slogans mod Islam og muslimer foran Iraks ambassade i hovedstaden København, lød det ifølge mediet.

Det danske udenrigsministerium kan ikke bekræfte indkaldelsen over for Ritzau.

Af Udenrigsministeriets hjemmeside fremgår det ikke, at Danmark har en chargé d'affaires i Saudi-Arabien, som ikke nævner vedkommende ved navn i udtalelsen.

Liselotte Kjærsgaard Plesner har siden september 2022 været Danmarks ambassadør i landet.

Tidligere på dagen indkaldte også Egypten den danske ambassadør i landet, Anne Dorte Riggelsen, til en samtale på grund af de afbrændinger af Koranen, der har fundet sted i Danmark.

Egypten opfordrede til, at "myndighederne i Danmark og andre lande, der har oplevet lignende hændelser, tager konkrete skridt til at stoppe disse uheldige episoder én gang for alle".

De seneste par uger er der blevet brændt og ødelagt koraner foran ambassader i både København og i den svenske hovedstad, Stockholm.

Senest satte en mindre gruppe af personer tirsdag ild til Koranen foran Egypten og Tyrkiets ambassader i København. Koranen er også blevet afbrændt foran den irakiske ambassade i hovedstaden.

Disse afbrændinger har udløst stor vrede i den muslimske verden.

Utilfredsheden kulminerede i sidste uge, da Sveriges ambassade i Iraks hovedstad, Bagdad, blev stormet, og der blev sat ild til bygningen.

Senere forsøgte demonstranter igen at trænge ind i Bagdads ambassadeområde. Her skal Danmarks ambassade have været et mål.

Den seneste tids demonstrationer i Danmark og Sverige, hvor islams hellige bog er blevet brændt af, har vakt opsigt og vrede i flere andre lande med en overvejende muslimsk befolkning.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), har tidligere kaldt det for en "skændig handling at krænke andres religion".

- Det gælder både afbrænding af koraner og andre religiøse symboler. Det har intet andet formål end at provokere og skabe splittelse, har han udtalt.

/ritzau/

  • Rasmus Paludan brænder koran
    De seneste par uger er der blevet brændt og ødelagt koraner foran ambassader i både København og i den svenske hovedstad, Stockholm. (Arkivfoto). Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik