Muligheden for at gå i 10. klasse i kommunen eller på en efterskole giver et åndehul for skoletrætte unge, som de ikke kan få, hvis 10. klasse afskaffes.
Sådan lyder det fra en række partier uden for regeringen.
Reaktionen kommer, efter at flere medier erfarer, at Reformkommissionen anbefaler at afskaffe 10. klasse, som vi kender den. Som supplement skal der oprettes en ny toårig ungdomsuddannelse, hpx.
Anbefalingerne fra kommissionen bliver præsenteret samlet onsdag.
SF's Jacob Mark kalder forslaget "tosset". Det gælder særligt i en tid, hvor mange unge mistrives og presses, og som derfor kan se 10. klasse som "et åndehul".
- Der er jo en grund til, at der er så mange, som vælger en efterskole efter 9. klasse. Det er, fordi de simpelthen er blevet skoletrætte efter lang tid i folkeskolen.
- Nogle af dem har måske ikke lige knækket koden til at få venner, eller de har brug for at se, hvordan resten af landet ser ud, siger han til Ritzau.
Også De Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, er imod forslaget om at fjerne muligheden for at tage 10. klasse.
- Det kan simpelthen ikke passe, at vi i forsøget på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive ødelægger resten af vores skole- og uddannelsessystem, siger hun i en skriftlig kommentar.
Uddannelsen står ifølge Politiken for "højere praktisk eksamen". Den skal kombinere klassisk boglig undervisning med praktiske fag.
På efterskolerne skal 10. klasse omdannes til et slags højskoleår for unge uden pensum og eksamen. Imens skal det stadig være muligt at komme på efterskole i 9. klasse.
Også Danmarksdemokraterne er imod at afskaffe 10. klasse.
- Vi ved, at mange unge for eksempel er glade for efterskolen, der ud over skolegang er med til at modne vores unge og lære dem værdien af at rydde op, lave mad og i det hele taget leve en mere selvstændig tilværelse, siger børne- og undervisningsordfører Karina Adsbøl.
Dansk Folkepartis undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen, er trist over forslaget, hvis det virkelig er det, som Reformkommissionen vil komme med onsdag.
- 10. klasserne er en god overgang til erhvervsuddannelserne, og det er et godt år at bruge på efterskolerne. Det ødelægger de, siger han.
Også Enhedslisten er imod.
Kommissionens anbefalinger kommer efter et bredt politisk ønske om at sikre, at en større andel af unge tager en erhvervsuddannelse.
I dag er det 20 procent af de unge ifølge Jyllands-Posten, der vælger den vej. Derimod vælger størstedelen fortsat gymnasiet.
Før de gør det, er der dog mange, som vælger et år i netop 10. klasse.
Ifølge Berlingske søger 52,2 procent af eleverne i 9. klasse om at tage et ekstra skoleår. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Bliver forslaget til virkelighed, vil de unge, der i fremtiden vælger en hpx, først efter to års undervisning i boglige og praktiske fag skulle vælge faglig specialisering.
Samtidig får de unge med en hpx-uddannelse mulighed for senere at læse videre, for eksempel på en professionsbachelor eller en erhvervsakademiuddannelse.
Men ifølge Jacob Mark er hovedproblemet ikke, at man vil oprette en ny ungdomsuddannelse:
- Hvis man nu bare oprettede en ny uddannelse uden at lukke 10. klasse, ville jeg da lytte. Men jeg er stadig skeptisk, fordi vi har rigtig mange gode uddannelser i Danmark.
- Problemet er, at man har udsultet mange af de uddannelser. Jeg vil hellere investere i de uddannelser, vi kender, og gøre dem endnu bedre end at oprette nye linjer, som folk ikke kan forstå, siger Jacob Mark.
/ritzau/