Annonce
Politik

Skatteminister bekræfter: Ulighed vokser med regeringens plan

Skatteminister Jeppe Bruus (S) bekræfter i svar til Skatteudvalget, at uligheden stiger med regeringens skatteplan. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Der venter en skattelettelse på 1700 kroner i gennemsnit med regeringens skatteplan, som øger uligheden.

Uligheden kommer til at stige yderligere med regeringen skatteplan, og dermed fortsætter en mangeårig udvikling.

Skatteministeriet har i et svar til Skatteudvalget regnet på den plan, der blev lagt frem i december sidste år.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) bekræfter i svaret, at Gini-koefficienten samlet set kommer til at stige med 0,04.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gini-koefficienten er et almindelig anvendt mål for ulighed. Den benyttes over hele verden. Jo højere den er, jo højere er uligheden.

Den fungerer sådan, at hvis alle i landet fik samme indkomst, ville koefficienten være 0. Hvis en dansker derimod fik al indkomst, ville den være 100.

Regeringen har fremlagt en skatteplan, hvor grænsen for det, som i dag hedder topskat, men fremover bliver en mellemskat, hæves til 750.000 kroner. Satsen for denne skat halveres fra 15 procent til 7,5 procent.

Det trækker koefficienten op med 0,11. De øvrige tiltag i planen trækker ned.

De øvrige tiltag er en ny topskat - populært kendt som en toptopskat - hvor indtjening over 2,5 millioner kroner beskattes med fem procentpoint.

Desuden hæves beskæftigelsesfradraget. Og der gives et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere.

Jeppe Bruus skriver i et andet svar til udvalget, at den gennemsnitlige skattelettelse pr. voksen vil være 1700 kroner årligt.

Skattelettelsen vil vokse - både i kroner og procentuelt - fra de laveste indkomstgrupper og op til den næsthøjeste indkomstgruppe.

For de ti procent med de højeste indkomster derimod stiger den ikke længere, da denne gruppe skal betale den ny topskat, altså toptopskatten.

Siden man målte på ulighedsindikatoren første gang hos Danmarks Statistik i 1987, er koefficienten steget fra cirka 22 til over 30 i dag.

Stigningen er resultat af de reformer, som skiftende regeringer har fået gennemført, konstaterer cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos Mads Lundby Hansen.

- Med forøgelsen af uligheden fortsættes trenden siden 2001, hvor alle regeringer via deres politik har øget uligheden. Hvis man strukturelt vil øge beskæftigelsen via reformer, er bieffekten typisk stigende ulighed, siger han.

Danmark har den syvendelaveste ulighed af 38 medlemslande i OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

Uligheden i Danmark er fortsat lavere end i Sverige.

Det er endnu uvist, hvornår regeringen vil fremlægge og gennemføre sin skatteplan. De centrale træk er dog præsenteret i regeringsgrundlaget.

/ritzau/

  • Mindeceremoni for Ritt Bjerregaard i Landstingssalen
    Skatteminister Jeppe Bruus (S) bekræfter i svar til Skatteudvalget, at uligheden stiger med regeringens skatteplan. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby