Skatteminister Karsten Lauritzen (V) kan ikke sætte tal på, hvor mange job der er i boligjobordningen.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) erkender, at man kunne have handlet anderledes for at skabe flere og billigere job i stedet for boligjob-ordningen.
På et åbent samråd i Skatteudvalget fastslår ministeren samtidig, at han ikke kan sætte tal på, hvor mange job ordningen skaber.
Selvom effekten af at bruge 1,1 milliarder kroner på ordningen i 2015 dermed er usikker, og pengene kunne bruges bedre på anden vis, har V-regeringen dog ikke noget valg, mener Karsten Lauritzen:
- I dette tilfælde sætter vi valgløftet over det faktum, at man nok godt kunne have brugt pengene på anden vis til at skabe flere job eller skabe job billigere, siger han.
Inden valget i juni lovede Venstre en genindførelse af boligjob-ordningen, og det løfte blev indfriet umiddelbart efter valget efter en bred aftale, hvor blandt andet Alternativet og SF var med.
Direkte adspurgt fra Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, hvad den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fra ordningen, svarer Karsten Lauritzen:
- Jeg kan ikke komme med noget tal. Før valget sagde vi, at vi ville genindføre boligjob-ordningen, og det ville være et løftebrud, hvis ikke vi holdt det, siger skatteministeren.
- Det siger sig selv, at da ordningen blev indført midlertidigt under krisen ved lavkonjunkturer, var effekten højere, end den er nu, fortsætter han.
De Radikales finansordfører Martin Lidegaard kalder skatteministerens forklaring for en "ren tilståelses sag".
- Det tjener selvfølgelig Karsten Lauritizen til ære, at han siger tingene, som de er, men det udstiller, hvor håbløst det er, at regeringen gennemfører ordningen med støtte fra SF og Alternativet, siger Martin Lidegaard og opremser dårligdommene, som han ser dem:
- Det er en rigtig dårlig måde at skabe job på. Det er en ineffektiv måde at bekæmpe sort arbejde på. Det er en skatterabat til de rigeste i Danmark, og det er en dyr måde at lave grøn omstilling på.
Før valget lavede Ritzau en rundspørge til nogle af landets førende økonomer. Her svarede 28 af de i alt 38 medvirkende økonomer i Ritzaus panel, at håndværkerfradraget ikke er "en samfundsøkonomisk god idé". Seks økonomer havde den modsatte holdning, mens fire var i tvivl.
Blandt kritikerne af håndværkerfradraget var cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven. Han sagde dengang:
- Det her relativt dyre forslag virker i bedste fald overflødigt, men i værste fald kan det gøre mere skade end gavn, fordi det kan skabe mangel på arbejdskraft i visse dele af byggesektoren, sagde Jacob Graven før ordningen blev genindført.
Karsten Lauritzen oplyste på samrådet, at omkring en halv million danskere har benyttet sig af ordningen, hvoraf 30 procent af tiltagene har været med en energibesparende effekt.