Annonce
Politik

Søværnet fastholder forsvarlig udsendelse af fregat trods defekter

Fregatten Iver Huitfeldt oplevede tekniske problemer under angreb. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nye oplysninger om defekter på fregat får ikke Søværnet til at ændre mening om, at krigsskibet var kampklar.

Det var kendt viden i Søværnet, at fregatten Iver Huitfeldt havde tekniske problemer, da den blev sendt i kamp i Det Røde Hav.

Alligevel var det forsvarligt at sende fregatten afsted, mener Søværnets chef Henrik Ryberg.

- Det synes jeg stadigvæk ud fra de meldinger, vi havde dengang, vi forberedte den operative planlægning af udsendelsen. Det har ikke ændret mit syn på det, siger han til TV 2 News.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fregatten oplevede radarsvigt og defekt ammunition, da fire droner blev nedskudt i et angreb den 9. marts, hvor 15 blev sendt afsted fra Houthi-bevægelsen.

Det kunne forsvarsmediet Olfi beskrive på baggrund af en intern afrapportering tirsdag.

Fordi fregattens centrale forsvarssystem svigtede, blev kanonerne taget i brug. Men halvdelen af granaterne detonerede kort efter at have forladt kanonerne uden af være i nærheden af fjendtlige mål.

Søværnet mener dog, at operationen gik forsvarligt for sig.

- Det, vi ved med sikkerhed, er, at de fire droner mod Iver Huitfeldt er nedkæmpet. De er nedkæmpet med skibets sensorer og med skibets våben, og man har brugt den træning, vi har givet, siger Henrik Ryberg til TV 2 News.

De nye oplysninger har fået forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til at udtrykke stærk kritik af Forsvaret.

Det er "afgørende viden" og "ikke acceptabelt", at det politiske system ikke er blevet orienteret om, at fregatten oplevede svigt og defekter under et droneangreb i Det Røde Hav i marts.

- Det er meget alvorligt, og derfor har jeg bedt om en redegørelse, sagde Troels Lund Poulsen tirsdag.

Men i Søværnet afviser Henrik Ryberg at have fortiet informationer.

- Jeg har videregivet det til Forsvarskommandoen i forbindelse med de meldinger, vi har, og de daglige orienteringer, siger Henrik Ryberg til TV 2 News.

Han påpeger, at det er Forsvarskommandoen, der har kontakten til ministeriet.

- I forhold til de rapporteringsformer skal du ikke henvende dig til chefen for Søværnet. Du skal henvende dig til Forsvarskommandoen, siger Henrik Ryberg til tv-stationen.

/ritzau/

  • Denmark Navy mission in the Red Sea
    Fregatten Iver Huitfeldt oplevede tekniske problemer under angreb. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste