Statsminister: Selvfølge at Ukraine-støtte tæller som forsvarsudgift

Over en fjerdedel af Danmarks udgifter til forsvar var Ukraine-støtte i 2023, hvilket flere Nato-lande og dele af Nato har kritiseret offentligt.

Danmark brugte sidste år omtrent 0,6 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på militær støtte til Ukraine. Danmark har som andre medlemmer af forsvarsalliancen et mål om at bruge mindst to procent af værdien af landets samlede produktion på forsvar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fremhæver, at Nato anerkender regnemetoden.

- Selvfølgelig skal det tælle med i den måde, vi betragter at bruge udgifter på forsvar. For hver eneste gang, vi sikrer, at Ukraine kommer et skridt nærmere at vinde, forsvarer vi også os selv.

- Derfor kan de to ting ikke adskilles. Men som vi har gjort klart den seneste tid fra regeringens side, tror jeg ikke, det er nok, det der er afsat. Derfor kigger vi ind i at skulle genåbne det danske forsvarsforlig, siger hun.

Danmark har brugt omtrent 1,4 procent på eget forsvar sidste år. Det er nogenlunde det samme som før, Ukraine blev invaderet for to år siden af Rusland.

Statsministeren fremhæver, at der er afsat 143 milliarder kroner til Forsvaret, som skal bruges de næste mange år. Og regeringspartierne er åbne over for at bruge mere, hvis der er behov for det.

- Jeg tænker, vi har afsat det største løft af Forsvaret nogensinde. Først med det nationale kompromis og så med dannelsen af den brede regering og forsvarsforliget, siger hun.

Lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet er kritisk.

Han har tidligere kaldt det "kreativ bogføring", og det holder han fast i.

- Der er ikke nogen, der anfægter Danmarks argument om, at begge dele kan ses som forsvarsudgifter, fordi Ukraines kamp også er vores kamp.

- Det eneste, der er diskussionspunktet, er, om man må regne Ukraine-donationer ind i de to procent. Og det har jeg altså ikke set andre lande gøre end Danmark, har han tidligere sagt.

DR har tidligere beskrevet, at chefen for Natos militære komité samt Nato-landene Finland, Litauen og Estland er kritiske over for Danmarks regnemetode.

Tyskland har stiftet en fond for at nå to procents-målet, men en del af udgifterne går ligesom Danmark til Ukraine.

/ritzau/