Annonce
Politik

Støjberg til EU: Vi har ingen plan om at udfase grænsekontrol

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ingen planer om at udfase den midlertidige grænsekontrol, selv om det er netop, hvad EU-Kommissionen opfordrer Danmark og fire andre medlemslande til at gøre. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Vi har grænsekontrol, så længe det er nødvendigt, lyder Støjbergs svar til EU-Kommissionens krav om udfasning.

Danmark skal i løbet af de kommende seks måneder ophæve den midlertidige grænsekontrol. Sådan lyder budskabet tirsdag fra EU-Kommissionen til den danske regering.

Men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ingen aktuelle planer om at sløjfe grænsekontrollen:

- Vi lytter til kommissionen, men vi lever også i den virkelige verden. Og jeg ser ikke for mig, at vi kommer til at ophæve grænsekontrollen lige med det samme, siger hun.

Spørgsmål: Hvad betyder "lige med det samme"?

- Vi skal have grænsekontrol lige så længe, det er nødvendigt at have grænsekontrol.

Med de ydre grænser i Schengen er det slet ikke meningen, at EU-landene skal have grænsekontroller. Men Danmark har ligesom fire andre medlemslande ekstraordinært fået lov til at indføre midlertidig kontrol.

Det skete, da tilstrømningen af flygtninge og migranter var på sit højeste.

I dag er situationen dog så meget under kontrol, at grænserne igen kan åbnes, mener EU-Kommissionen.

Men den analyse deler Inger Støjberg ikke:

- Der er meget, meget højt indrejsetal til Europa nu. Hvis man måler i forhold til samme tid sidste år, ligger vi stadig højt. Derudover er der også en terrortrussel.

I takt med udfasningen af grænsekontrollen opfordrer kommissionen Danmark og de øvrige lande til eksempelvis at styrke politiets kontrol i grænseområder og ved populære rejseruter.

Adspurgt om det kunne være en mulig vej ud af den midlertidige grænsekontrol, svarer Støjberg:

- For mig er det afgørende, at vi gør, hvad vi kan, for at begrænse tilstrømningen til Danmark og sikre os imod terrorisme.

Spørgsmål: Så det gør overhovedet ikke noget indtryk, at kommissionen anbefaler at udfase grænsekontrollen?

- Altså, jeg må sige, at for mig vægter sikkerheden meget, meget højt. Og det samme gør muligheden for at begrænse antallet af asylansøgere til Danmark, siger Støjberg.

- Det er klart, at jeg lytter til kommissionen. Men i første omgang er det sådan, at vi kan forlænge grænsekontrollen i et halvt år - og det gør vi jo så. Så må vi se til den tid.

Spørgsmål: Så hvad er dit svar til kommissionen i dag?

- Tak for forlængelsen af grænsekontrollen, og så må vi tage bestik af situationen, når vi kommer længere frem. Men jeg ser umiddelbart ikke for mig, at vi kommer til at hæve grænsekontrollen lige med det samme.

Danmarks midlertidige grænsekontrol mod Tyskland blev indført 4. januar 2016. Siden er den blevet forlænget flere gange.

De Radikales udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen vil af med grænsekontrollen.

- Jeg er glad for kommissionens melding. Regeringen bør afskaffe grænsekontrollen og hellere i dag end i morgen, siger Sofie Carsten Nielsen.

- Politiet mister ca. 240 årsværk fra lokale sager, fordi de er tvunget til at glo på nummerplader ved grænsen. Det skal vi have stoppet nu.

  • RB PLUS Fejlskøn af asyltal sikrer staten millioner
    Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ingen planer om at udfase den midlertidige grænsekontrol, selv om det er netop, hvad EU-Kommissionen opfordrer Danmark og fire andre medlemslande til at gøre. Arkivfoto. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik