Annonce
Politik

Støttepartier: Bredt flertal er afgørende for klimalov

Det er afgørende for en kommende klimalov, at flertallet bag et mål om en reduktion i udledningen af CO2 på 70 procent bliver større og større. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

En klimalov med et mål om 70 procents reduktion har nu bredt flertal i Folketinget.

I foråret var et mål om at reducere Danmarks CO2-udslip med 70 procent i 2030 noget, som kun en lille gruppe i Folketinget støttede.

Nu har det et stort flertal. Og det bringer glæde hos Radikale Venstre, der som nogle af de første præsenterede målsætningen.

Det siger Ida Auken, klimaordfører for Radikale Venstre, efter at Dansk Folkeparti torsdag aften tilsluttede sig målet.

- Jeg er helt utroligt glad for, at der dag for dag kommer flere mennesker til den gruppe i Folketinget, der vil have en bindende klimalov og tilslutter sig det mål, som kun vi og få andre partier havde tidligere.

- At vi nu får et bredt flertal, giver en stabilitet, der gør, at firmaer tør investere efter det. Det er vigtigt, at målet bliver stående, lige meget om flertallet i Folketinget skifter, siger Ida Auken.

I begyndelsen af året var det kun Alternativet og Enhedslisten, der havde 70 procent som målsætning. Under valgkampen kom Radikale Venstre og SF til.

Under regeringsdannelsen kom Socialdemokratiet til, og efter valget har De Konservative og Dansk Folkeparti tilsluttet sig. Det betyder, at målsætningen nu har støtte fra 124 mandater.

Det store tilslutning kommer ikke et øjeblik for tidligt, mener Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen.

- Hvis vi skal lave store løsninger, så skal vi også have et stort flertal. Jeg havde nu gerne set, at de her partier havde set det grønne lys før nu. Så havde vi ikke haft så travlt.

- For de her partier har sjoflet den grønne omstilling i mange år ved at gøre benzinbiler billigere, hive olie op af Nordsøen og lave en kulsort landbrugspakke.

Også WWF Verdensnaturfondens generalsekretær, Bo Øksnebjerg, er begejstret for den brede politiske tilslutning til en CO2-reduktion på 70 procent i 2030.

Han påpeger, at også Dansk Industri har meldt ud, at brancheorganisationen bakker op om det ambitiøse mål.

- Så nu har vi virkelig forudsætningerne for at gå allerforrest i klimakampen i Danmark. Det er gode nyheder, siger Bo Øksnebjerg.

- Der er ingen tvivl, om at vi nu skal lave en omfattende plan, hvor vi ser på alle de mange elementer, der skal til, for at vi kan nå målet.

Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl fortalte torsdag i sit ugebrev om partiets beslutning om at støtte klimamålet. Her understregede han, at det ikke har været nogen let beslutning for partiet.

- For vi ved alle sammen, hvor svært det er at nå frem til de 70 procent.

- Med mange partier om bordet kan vi forhindre, at de ukloge beslutninger vinder indpas. Hive Socialdemokratiet i en retning, hvor det ikke bliver Enhedslisten og Alternativet, der dikterer dansk klimapolitik, skrev han.

Målet om en CO2-reduktion på 70 procent tager udgangspunkt i udledningen i 1990. Det vil sige, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030 ifølge målsætningen skal være 70 procent mindre, end udledningen var i 1990.

  • Dansk Folkepartis årsmøde
    Det er afgørende for en kommende klimalov, at flertallet bag et mål om en reduktion i udledningen af CO2 på 70 procent bliver større og større. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik