Annonce
Politik

Sundhedsminister havde gerne set Søren Brostrøm fortsætte

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) var selv med til at ansætte Søren Brostrøm i 2015. Brostrøm stopper som direktør i Sundhedsstyrelsen til oktober. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter 12 år stopper Søren Brostrøm i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsminister havde håbet, han fortsatte.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) havde gerne set Søren Brostrøm fortsætte som direktør for Sundhedsstyrelsen.

Det siger hun i en skriftlig kommentar.

- Jeg har været og er stadig meget glad for samarbejdet med Søren Brostrøm, som jeg selv var med til at ansætte som styrelsesdirektør i 2015. Han har styrket og udviklet Sundhedsstyrelsen med sin store faglige integritet og kompetente tilgang til arbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg havde gerne set, at Brostrøm ville fortsætte som direktør, men jeg har også forståelse for, at han efter 12 år i styrelsen gerne vil prøve kræfter med noget nyt, når hans nuværende åremålsansættelse udløber i oktober, lyder det fra Sophie Løhde.

Hun var også sundhedsminister i 2015 under Venstres etpartiregering.

Brostrøm blev hentet som direktør internt i Sundhedsstyrelsen. Han kom fra en stilling som enhedschef og overlæge i styrelsen.

Efter over otte år som direktør for sundhedsmyndigheden stopper han, når hans kontrakt udløber 7. oktober. Det blev meddelt i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen onsdag.

- Det giver os et halvt år til at finde den rette kandidat, der ligesom Brostrøm kan udvikle og gøre en positiv forskel for sundhedsvæsenet i Danmark, siger Sophie Løhde.

Søren Brostrøm siger i en pressemeddelelse fra styrelsen, at "både Sundhedsstyrelsen og jeg skal videre".

- Jeg har længe vidst, at jeg ikke ville søge stillingen igen. Generelt synes jeg ikke, man skal sidde for længe på vigtige poster, hvor man kan komme til at fylde for meget og spærre for udvikling, siger Brostrøm.

Han blev for alvor et kendt navn i offentligheden, da coronapandemien ramte i starten af 2020. Her tonede han frem på tv-skærmene hjemme i stuerne landet over ved de mange pressemøder med myndighederne.

Selv om han fra mange sider er blevet rost for sin evne til at kommunikere skarpt og klart, har der også været malurt i bægeret.

For i starten af coronavirussets udbrud lød det fra Søren Brostrøm, at risikoen var "meget lav" for spredning i Danmark. Efterfølgende erkendte han, at sygdommen i begyndelsen skulle have været håndteret anderledes.

/ritzau/

  • Pressemøde i Statsministeriet om fremtidens sundhedsvæsen
    Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) var selv med til at ansætte Søren Brostrøm i 2015. Brostrøm stopper som direktør i Sundhedsstyrelsen til oktober. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik