Annonce
112

Svindeltiltalte Sanjay Shah er landet i Danmark

Sanjay Shah har opholdt sig i Dubai indtil onsdag, hvor han er landet i Københavns Lufthavn. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sanjay Shah er onsdag landet i Danmark med et fly fra Dubai. Torsdag skal han i grundlovsforhør.

Sanjay Shah, der er tiltalt for svindel med refusion af udbytteskat for over ni milliarder kroner, er onsdag landet i Københavns Lufthavn i Kastrup med et fly fra Dubai.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Ritzau.

Han skal torsdag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. Det sker klokken 09.15.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her skal en dommer tage stilling til, om han skal sidde varetægtsfængslet i Danmark.

Nyheden om Shahs udlevering kom onsdag morgen, og siden har justitsminister Peter Hummelgaard (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) bekræftet den på et pressemøde.

Her erklærede begge sig glade for, at Shah efter lang tids venten nu er blevet udleveret.

53-årige Sanjay Shah nægter sig skyldig i sagen.

Sanjay Shah er tiltalt for grov økonomisk kriminalitet. Nu er han landet i Danmark og skal for en dommer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Allerede i marts 2022 underskrev daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) en udleveringsaftale med henblik på at få udleveret blandt andre Sanjay Shah. Men det er altså først sket nu.

Peter Hummelgaard ville på pressemødet ikke gå i detaljer med, hvorfor udleveringen af den hovedmistænkte i udbyttesagen Sanjay Shah lykkes netop nu, men forklarede følgende:

- Det, vi har ladet os forstå, er, at man lokalt skulle igennem en række juridiske processuelle skridt (i De Forenede Arabiske Emirater, red.). Det er vi glade for.

- Det gode samarbejde er, at vores myndigheder er blevet ved med at rende de De Forenede Arabiske Emiraters myndigheder på dørene, sagde Peter Hummelgaard.

Både Hummelgaard og Løkke lagde vægt på, at det har krævet intenst samarbejde med myndighederne i Emiraterne for at få Shah udleveret.

- Vi lever i urolige tider, hvor mange stiller spørgsmål ved det internationale regelbaserede samarbejde. Men her viser det sin duelighed, sagde Løkke.

Sagen er den største af sin slags nogensinde i Danmark.

Selve straffesagen skal efter den seneste tidsplan begynde 8. januar, og derefter følger 60 retsmøder.

Forsvarerne har dog sagt, at de slet ikke er klar til at indlede slaget med så kort varsel. De ønsker tre til fem måneders forberedelse, hvor de taler med deres klient om sagens tusinder af bilag.

/ritzau/

  • Sanjay Shah ankommer til Københavns Lufthavn
    Sanjay Shah har opholdt sig i Dubai indtil onsdag, hvor han er landet i Københavns Lufthavn. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Sanjay Shah arrives at Copenhagen Airport
    Sanjay Shah er tiltalt for grov økonomisk kriminalitet. Nu er han landet i Danmark og skal for en dommer. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde