Hvis alder er kriteriet for at kunne gå tidligere på pension, kan nedslidte blive overset, mener Kraka.
Hvis den politiske målsætning er at give nedslidte mulighed for at gå tidligere på pension, giver det ikke mening, at kriteriet for at blive omfattet af ordningen er, hvor længe man har været på arbejdsmarkedet.
Sådan lyder det fra tænketanken Kraka, Regeringen fremlægger tirsdag sit længe ventede udspil til tidlig pension.
- Tilbagetrækning på baggrund af antal år på arbejdsmarkedet fokuserer ikke på de nedslidte.
- En sundhedsfaglig vurdering af helbredstilstanden vil målrette ordningen mod seniorer med dårligt helbred og sikre, at seniorer med ens helbred ikke behandles forskelligt, skriver Kraka i en kommentar.
Der er ifølge Ritzau og flere andre medier lagt op til en model, hvor man kan få lov at gå tidligere på pension, hvis man har haft mindst 42 år på arbejdsmarkedet, når man 61 år. Det er altså en slags skæringsdato.
Hvornår man præcist så kan gå, afhænger af den givne pensionsalder for folkepension. Den er i 2020 på 66 år, men vil stige gradvist de kommende år.
Der er angiveligt tale om en trappemodel i regeringens udspil. Det vil sige, at man optjener ret til tidlig pension, alt efter hvor lang tid man har været på arbejdsmarkedet.
42 års anciennitet gør det muligt at gå et år tidligere på pension. 43 år udløser to år. 44 år vil give mulighed for at gå tre år tidligere.
Ifølge flere medier vil barsel og perioder på dagpenge tælle med i regnestykket. Det skriver blandt andet TV2.
Kraka mener, at man skal lade læger vurdere, om en person er så nedslidt, at man skal tidligere på pension.
- Det er afgørende at målrette tiltag ud fra objektive kriterier, der adresserer målsætningerne, så samfundets ressourcer anvendes til det ønskede. Og her er visitering af nedslidte en nødvendighed, skriver Kraka.
Hos Dansk Sygeplejeråd er formand Grete Christensen ærgerlig over, at sygeplejersker ikke ser ud til at gå tidligere på pension.
- Det kan blive rigtig svært for vores medlemmer at opfylde kravene til @regeringDKs udspil for nedslidte, skriver hun på Twitter.
Ifølge den liberale tænketank Cepos vil regeringens forslag betyde, at 8500 personer forsvinder fra arbejdsstyrken hvert år.
Det er beregnet ud fra, at udspillet koster tre milliarder kroner, og at det koster cirka 350.000 på de offentlige finanser, når en person i job går til offentlig forsørgelse.
- Det er et betydeligt dræn på arbejdsstyrken, når 8500 bliver hevet ud af arbejdsmarkedet. Det er at gå baglæns i den økonomiske politik og vil give mindre velstand i Danmark, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Cepos mener i stedet, at nedslidte skal være omfattet af de eksisterende ordninger for at trække sig tidligere tilbage. Det gælder blandt andet førtidspension og seniorpension.
"Det kan blive rigtig svært for vores medlemmer at opfylde kravene til ?@regeringDK? udspil for nedslidte. Jeg håber derfor, at der er mere til vores medlemmer, som S lagde op til ved valget", siger ?@GreteGc? om tidlig tilbagetrækning, som fremlægges i dag. #dkpol pic.twitter.com/NCYBRYIMGJ
— Dansk Sygeplejeråd (@Sygeplejeraadet) August 18, 2020