Annonce
Politik

Taksøe: Truslerne stiger - penge til Forsvaret falder

Europa står over for et skærpet sikkerhedsbillede, hvor flygtninge, ekstremisme og Rusland truer, lyder det.

Mens Danmark er på vej ud af en fredelig periode og ind i en tid med et skærpet trusselsbillede, så bruger vi færre penge på forsvar, diplomati og udviklingsbistand.

Dermed mister Danmark gennemslagskraft.

Sådan lyder det fra regeringens såkaldte udenrigsgransker, Peter Taksøe-Jensen, der mandag fremlagde sin 90 sider lange rapport:

- Udenrigsministeriets budget er reduceret med en tredjedel i de seneste 15 år. Der er skåret 2,7 milliarder ud af forsvarsbudgettet. Oven i det kommer en reduktion af udviklingsbistanden til 0,7 procent.

- Vi står over for situation med et stigende antal opgaver og et forværret sikkerhedsbillede, men der er færre ressourcer til at føre udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik for. Det er det, vi skal varetage Danmarks interesser med, siger Peter Taksøe-Jensen.

Dermed rammer han lige ned i den ømtålelige debat om, hvorvidt der skal bruges flere penge på Forsvaret, der blandt andet står over for at få nye kampfly for et beløb, der kan nå de 20-30 milliarder kroner.

Men selv om det er dyrt at føre international sikkerhedspolitik, så er der også valuta for pengene, mener Taksøe-Jensen:

- Dansk diplomati og forsvar er kendt som effektive, og vi får relativt meget for pengene. Men det siger sig selv, at de faldende ressourcer har betydning for vores gennemslagskraft.

- Hvis vi skal være helt ærlige, så risikerer vi at sprede smørret for tyndt ud, hvis vi ikke passer på, siger Peter Taksøe-Jensen.

Samtidig svigter Danmark ifølge Taksøe-Jensen sine internationale partnere, hvis man ikke skruer op for især forsvarsbudgettet.

- Det er ikke bæredygtigt på langt sigt, at USA skal betale 73 procent af festen (Natos budget). USA er i sidste ende sikkerhedsgarantien, som gør, at russerne tænker sig om.

Han fremhæver samtidig, at Danmark er et af kun seks Natolande, som ikke har besluttet at øge forsvarsbudgettet. Det er især Natolande omkring Østersøen, som har øget budgettet, påpeger Taksøe-Jensen.

Ud over flere penge, så skal indsatsen også skæres til, hvis det står til regeringens udenrigsgransker. Det betyder, at Danmark skal opgive illusionen om en global udenrigstjeneste, der kan følge med i udviklingen i alle verdens 193 lande.

- Nogle af de lande er ikke så vigtige for Danmark. Derfor skal vi overlade til EU at påvirke dem, siger Peter Taksøe-Jensen.

Han lægger op til, at indsatsen skal skæres til efter fem pejlemærker, der lægger vægten på Danmarks egne interesser.

For det første skal Danmark fokusere på en fredelig og bæredygtig udvikling i kongerigets nærområder i Arktis og Østersøregion. For det andet skal Danmark bidrage aktivt til EU og Natos indsats for fred og stabilitet.

Derudover skal Danmark forebygge ukontrollerede flygtningestrømme, fremme klimaløsninger og styrke erhvervslivets eksport og mulighed for at tiltrække investeringer ved at føre såkaldt økonomisk diplomati.

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid