Annonce
Politik

Topøkonomer kritiserer regnestykke om store bededag

Finansministeriet bruger i udregning om sløjfet helligdag omvendt bevisbyrde, siger økonomer til Berlingske.

Det er en mærkværdig metode, Finansministeriet bruger til at udregne den økonomiske effekt af at afskaffe en helligdag.

Det siger flere topøkonomer til Berlingske.

Regeringen har foreslået at afskaffe en helligdag - formentlig store bededag - for at øge arbejdsudbuddet med 8500 fuldtidspersoner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Finansministeriet er effekten varig, men det er der ifølge kritikerne ikke bevis for.

En af dem er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen:

- Hvis der ikke er empirisk belæg for en effekt, bør man ikke regne med, at der er en effekt. Og man bør slet ikke bruge det modsatte argument og sige, at hvis der ikke er nogen empiri imod en effekt, er der nok en effekt, siger han til avisen.

Regeringen vil bruge pengene fra det øgede arbejdsudbud på at styrke Danmarks sikkerhed og forsvar.

Berlingske-artikel

Finansministeriet erkender i en skriftlig kommentar, at regnestykket er forbundet med usikkerhed, men at usikkerheden i udgangspunktet vender begge veje.

- Finansministeriet er dog ikke bekendt med empiri, der illustrerer om, og hvor hurtigt, arbejdsudbudsvirkningen evt. aftager, og det lægges derfor beregningsteknisk til grund, at effekten er varig, lyder det.

Ifølge ministeriets beregninger vil afskaffelsen styrke de offentlige finanser med omkring tre milliarder kroner årligt.

Beregningen følger Finansministeriets sædvanlige beregningstekniske principper, som for eksempel blev anvendt i forbindelse med vurderingen af et tidligere forslag om afskaffelse af helligdage i 2012.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, mener, at Finansministeriets budgettering normalt bygger på evidens og empiri.

- Men her skriver Finansministeriet, at de ingen empiri har. Det vil normalt sige, at så indbudgetteres nul effekt. Men her gør de det modsatte. De bygger reelt budgetteringen på håb, når de indbudgetterer en varig effekt. Jeg er meget forundret og helt uforstående, siger han.

Overvismanden i Det Økonomiske Råd, Carl-Johan Dalgaard, mener ikke, at afskaffelsen af en bededag vil have så stor en effekt.

- Det er klart, at her og nu kan det godt have en effekt. Men gradvist vil man se, at vi hver især tilpasser os, så man får den arbejdstid, man ønsker, har han tidligere sagt til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby