Annonce
Politik

Trods formandsstop får Vermund fremtrædende rolle i Nye Borgerlige

Pernille Vermund var medstifter af Nye Borgerlige i 2015 og blev valgt til Folketinget i 2019 samt genvalgt i 2022. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Efter uro i Nye Borgerlige har Pernille Vermund fået blod på tanden igen og får tunge ordførerposter.

Hun havde egentlig regnet med en mere tilbagelænet rolle i Nye Borgerlige.

Men efter de seneste dages ballade i partiet har afgående formand Pernille Vermund til sin egen overraskelse "mærket en ny energi blomstre".

Partiet har konstitueret sig efter Mikkel Bjørns exit, og Pernille Vermund har fået fremtrædende poster som retsordfører, kulturordfører, skatteordfører og miljø- og fødevareordfører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg havde håbet, at jeg skulle lave lidt mindre, da jeg tog beslutningen om at trække mig tilbage som formand, siger Pernille Vermund.

- Nu er situationen den, at vi er fire i folketingsgruppen, og derfor har jeg også sagt til de andre, at nu kommer det til at være fuld skrald fra os alle.

Pernille Vermund meddelte 10. januar, at hun stopper som formand for det parti, hun er medstifter af. I stedet er det folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen, der overtager formandsposten 7. februar på en ekstraordinær generalforsamling.

Hun er dog ikke bekymret for, at hun kan komme til at skygge for den nye formand.

- Jeg kommer til at give Lars Boje den plads, som han kræver, og han er en bulderbasse, og det kræver noget plads, men han tager den også og får den også, siger Vermund.

Lars Boje var den eneste, der meldte sig som formandskandidat. Og selv om Vermund havde opfordret alle interesserede til at stille op, er hun glad for udfaldet.

- Jeg skal gerne indrømme, at det gør det meget nemmere, at der kun er en formandskandidat. Sådan en formandsvalgkamp kan godt blive grim, siger Pernille Vermund.

- Lars Boje er en naturlig arvtager, siger hun videre.

- Men jeg havde ingen mulighed for at afsøge i gruppen, om han havde opbakning og lyst, før jeg tog beslutningen.

Den kommende formand kunne folketingsmedlem Mikkel Bjørn til gengæld ikke forlige sig med.

Han smækkede tirsdag med døren med hård kritik af Lars Boje og meldte sig ind i Dansk Folkeparti.

Mikkel Bjørn begrundede det blandt andet med, at han af partiets sekretariatschef var blevet truet med en eksklusion, hvis han ikke bakkede op om Lars Boje. Sekretariatschefen undskyldte siden for, at Mikkel Bjørn kunne få den opfattelse.

Pernille Vermund kritiserer partihoppet og siger, at hun "havde forventet mere af ham" i forhold til Mikkel Bjørns bekymringer over Boje som formand.

- Jeg havde forventet, at han i det mindste ville se tiden an og se, om den frygt, han havde, var berettiget eller ville blive gjort til skamme.

Hun synes, at hans beslutning virker som "en undskyldning, der er opfundet til lejligheden".

/ritzau/

  • Mikkel Bjørn forlader Nye Borgerlige
    Pernille Vermund var medstifter af Nye Borgerlige i 2015 og blev valgt til Folketinget i 2019 samt genvalgt i 2022. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby