Annonce
Politik

Trods kritik skærpes straf for ydmygelsesvold i bandepakke

Preben Bang Henriksen (V) mener, at hårdere straffe for ydmygelsesvold både har en præventiv effekt og tilgodeser ofrene. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Hårdere straffe er ifølge forsker ikke den rette vej at gå. Alligevel kommer det med i bandepakke.

Regeringen præsenterer inden længe en ny bandepakke, og i den vil en skærpet straf for såkaldt ydmygelsesvold eller dominansvold indgå.

Det oplyser Venstre, der dog endnu ikke kan sige, hvor meget eller hvordan straffen skal skærpes for den form for kriminalitet, der har til hensigt at ydmyge offeret og eventuelt optage det på video og dele det.

Det skal først aftales mellem partierne i regeringen, fortæller partiets retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan se, at grov vold florerer. En ting er den fysiske vold, noget andet er den psykiske, og det sidste kan være lige så indgribende som den fysiske, siger han og nævner også et hensyn til ofrenes retsfølelse over for gerningsmanden.

Lige nu kan den slags vold gå ind under paragraffen om simpel vold med en strafferamme på tre år og grov vold med en strafferamme på seks år, som dog i de fleste tilfælde ikke udnyttes helt.

Der kan, siger Bang Henriksen, blive tale om en selvstændig bestemmelse for ydmygelsesvold.

Hårdere straf for ydmygelsesvold blev også foreslået i en bandepakke præsenteret af den daværende S-regering i august sidste år. Pakken nåede dog ikke at blive vedtaget før valget i november, men det omstridte forslag overlever altså i den nye.

Fra forskerhold møder idéen kritik. David Sausdal, kriminolog ved Lunds Universitet, tror ikke på, at det kommer til at afskrække særlig mange fra at begå den slags kriminalitet.

Han efterlyser også tal på, hvor tit det sker.

- Jeg siger ikke, det ikke kan have en mindre effekt. Men den blinde tro i dansk politik på truslen (om højere straf, red.) som et meget effektivt værktøj er grænsende til doven.

Han kan godt følge argumentet om retsfølelsen:

- Men man har ikke beviset for, at folk synes, det er et stort problem. Jeg savner i hvert fald tal for, at mange derude føler sig dårligt behandlet af retssystemet, siger David Sausdal.

Ifølge Sausdal er personer, der er villige til at udøve denne form for vold, som regel så langt uden for "pædagogisk rækkevidde", at de ikke tænker over, om de får to eller fire års fængsel.

Preben Bang Henriksen tror dog på, en skærpet straf for ydmygelsesvold vil afholde en del kriminelle fra den slags forbrydelser.

- Straf har altid en generel præventiv virkning. Det holder andre væk fra tilsvarende forbrydelser, siger han.

/ritzau/

  • Samråd om offentlighedsloven
    Preben Bang Henriksen (V) mener, at hårdere straffe for ydmygelsesvold både har en præventiv effekt og tilgodeser ofrene. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem