Annonce
Politik

Trods sene forhandlinger går klimatopmøde i overtid

Her ses COP-formand Sultan al Jaber tidligere på topmødet. Foto: Thomas Mukoya/Reuters

Klimatopmødet COP28 skulle efter planen været afsluttet, men heller ikke i år sker det til tiden.

FN's klimamøder har tradition for at gå i overtid, og i år er ingen undtagelse.

COP-formand Sultan al Jaber har ellers flere gange understreget, at han ville slutte mødet senest tirsdag klokken 11 lokal tid i Dubai. Det svarer til klokken 08 i Danmark.

Men kort efter klokken 11 er det ikke sket trods sene forhandlinger, efter at han mandag præsenterede et udkast til en aftale, som blev kritiseret stærkt fra flere sider.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For eksempel lød det fra minister John Silk fra Marshalløerne, at øgruppen ikke var kommet til mødet for at "underskrive vores dødsdom".

Det centrale tema på årets topmøde har været de fossile brændslers fremtid.

Mange lande har haft som centralt krav, at der skal stå i den endelige aftale, at de fossile brændsler - kul, olie og gas - skal udfases helt.

Det er noget et land som eksempelvis Saudi-Arabien har afvist flere gange, og det havde ikke fundet vej til formandskabets aftaleudkast.

- Den her tekst er overhovedet ikke god nok, lød det mandag aften lokal tid fra Danmarks minister for global klimapolitik, Dan Jørgensen (S).

- Der er brug for meget højere ambitioner på spørgsmålet om fossile brændstoffer.

Ydermere er der i udkastet et afgørende forbehold for de klimatiltag, som skitseres som mulige tiltag at banke drivhusgasudledningen ned.

Her er nævnt mål om inden 2030 at tredoble vedvarende energi og fordoble energieffektiviteten, men de udvandes af forbeholdet ”kan”.

Der er også et punkt om, at produktion og forbrug af fossile brændsler kan reduceres til netto-nul i eller omkring 2050.

Det åbner døren for, at brugen kan fortsætte, hvis eksempelvis udledningen indfanges og gemmes i jorden - en teknologi, der hedder CCS.

Den satses der stort på, men den har endnu ikke bevist sig i stor skala.

En endelig aftale kræver konsensus blandt de knap 200 lande på mødet.

Hvornår det sker, vides ikke. Der er ventet et nyt udkast i løbet af tirsdag.

/ritzau/

/ritzau/

  • United Nations Climate Change Conference COP28 in Dubai
    Her ses COP-formand Sultan al Jaber tidligere på topmødet. Foto: Thomas Mukoya/Reuters
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik