Annonce
Politik

Unge Moderater kritiserer Jon Stephensen: Det er helt på månen

Jon Stephensen (M) har ingen høj stjerne hos Unge Moderater, der har svært ved at se, hvordan han skal genskabe tilliden til dem under orloven på fem måneder. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Moderaternes ungdomsorganisation frygter, at partiet vil lade Jon Stephensen genindtræde i Folketinget.

Jon Stephensen virker som en mand, der befinder sig langt fra virkeligheden, når han allerede nu lufter planer om at vende tilbage til Folketinget, når hans orlov slutter 3. oktober.

Det siger Max Manøe Bjerregaard, som er en af ungdomsorganisationen Unge Moderaters to ledere, til Berlingske.

- Det er helt på månen. Det er jo så virkelighedsfjernt, som det kan være, når han netop nu allerede begynder at snakke om at vende tilbage til politik, siger Max Manøe Bjerregaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jon Stephensen søgte tirsdag om orlov, efter at TV 2 afslørede, at han i februar sendte upassende beskeder til en 19-årig partifælle.

Han havde blandt andet skrevet, at hun "er smuk med den lækreste krop".

Sagen kommer i halen på en stribe anklager om blandt andet grænseoverskridende adfærd og dokumentfalsk i Jon Stephensens tid i film- og teaterbranchen.

Over 1000 personer fra kulturlivet sendte tirsdag et brev til Moderaternes ledelse, hvor de udtrykte mistillid til Jon Stephensen.

Link til artikel fra Berlingske

Han sendte tirsdag en mail til Ritzau, hvor han beklagede over for blandt andet partiet og den 19-årige kvinde. Samtidig understregede han, at "mine politiske ambitioner er intakte".

- Jeg vil derfor bruge den kommende tid og måneder på at kigge indad, selvransage for at blive den version af mig selv, der skal til for at komme helet og styrket tilbage og genskabe tilliden til vælgerne, til mit parti Moderaterne og mine partifæller, skrev Jon Stephensen.

Netop den sidste del lyder ildevarslende for Unge Moderater.

- Det understreger bare, at man bliver nødt til at handle nu. Fordi lige nu ser det bare ud til, at Jon vil tage sin orlov og så ellers vende tilbage til folketingsgruppen og partiet, siger Max Manøe Bjerregaard til Berlingske.

Det er ingen hemmelighed, at det ville være bekymrende for SVM-regeringen, hvis Moderaterne valgte at ekskludere Jon Stephensen, og han for eksempel blev løsgænger.

Det skyldes, at regeringen med i alt 89 mandater kun har et spinkelt flertal.

Først når orloven er udløbet, vil Moderaterne tage stilling til, om partiet skal fortsætte samarbejdet med Jon Stephensen, har blandt andre formand Lars Løkke Rasmussen (M) sagt.

Max Manøe Bjerregaard er tilfreds med, at Moderaterne har taget sagen seriøst. Men han understreger samtidig, at Moderaterne med beslutningen om at sende Jon Stephensen på orlov "skubber problemet foran sig".

Max Manøe Bjerregaard siger, at han på nuværende tidspunkt har svært ved at se, hvad der skal få Unge Moderater til at få tillid til Jon Stephensen, når orloven udløber i oktober.

Berlingske spørger ham, om han tænker på en eksklusion af Jon Stephensen.

- Ja, jeg prøver lidt at undgå det ord. Men det er jo det, vi taler om, siger Max Manøe Bjerregaard.

/ritzau/

  • ... Bent samråd om regeringens holdning til Syrien-børnene
    Jon Stephensen (M) har ingen høj stjerne hos Unge Moderater, der har svært ved at se, hvordan han skal genskabe tilliden til dem under orloven på fem måneder. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid