Der er indkasseret 52,4 milliarder kroner mere end ventet i statens nettokasse ifølge nye tal fra Nationalbanken.
Det får flere til at spekulere i eller lave sjov med, at pengene kan bruges til droppe regeringens intention om at omdanne store bededag til en arbejdsdag.
På Twitter skriver eksempelvis Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at "så er store bededag jo reddet" efterfulgt af et smilende ikon.
Men det vil være for meget at bede om ifølge en minister, mens en økonom mener, at det er mere kompliceret end som så.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S) kalder det en politisk prioritering.
- Der er virkelig stor forskel på, om vi lige nu og her har styr på pengene, og om vi på sigt har en holdbar økonomi, og at vi i det hele taget har balance i tingene, siger hun.
Nye tal fra Nationalbanken viser, at det faktiske beløb for hele 2022 lyder på 128,7 milliarder kroner i overskud. Det svarer til en stigning på 70 procent. Året før var det 33,3 milliarder kroner mere end forventet.
Afskaffelsen af store bededag skal give flere penge i statskassen og gå til at øge forsvarsudgifterne. Men det er uvist, hvor mange penge det vil medføre, for regeringen har ikke fremlagt nogle beregninger.
Danmarks finanser er gode. Det gælder også på sigt, selv om der er nogle bølgeskvulp på den mellemlange bane.
Ministeren mener, at det er nødvendigt at afskaffe helligdagen som fridag for at få flere penge i kassen, der kan bruges til politisk prioriteringer.
- Det er vigtigt, hvis vi gerne vil noget. For eksempel investere i psykiatri, klima og bidrag til fælles forsvarsalliancer, så er vi nødt til at skrue på de ting, vi får ind i kassen.
- Det er et af bidragene til at kunne alt det, vi gerne vil. Uanset om økonomien holder her og nu, så er der ingen tvivl om, at vi faktisk skal investere noget, hvis vi på sigt gerne vil noget i stedet for bare at køre stille og roligt fremad, siger hun.
Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen er påpasselig med at frede store bededag.
- Man skal passe på med de tal, for vi ved intet om, hvor de kommer fra. Det kan være periodeforskydninger eller selve inflationen, som er højere end ventet, men som kan give større udgifter på længere sigt, siger han.
Han påpeger, at pengene er et engangsbeløb, og at ideen med at omdanne helligdagen til en arbejdsdag er at skaffe flere penge permanent. Desuden er der i Danmark en grundregel om ikke at tage hensyn til enkelte gode år.
Det er svært at sige, om den uventede jackpot vil mindske behovet for reformer.
- Det kommer an på, hvorfor man gerne vil lave reformer. Hvordan man end vender og drejer det, har vi ganske sunde offentlige finanser i Danmark. Det her kan være tegn på at de er endnu sundere end troet, men det er for tidligt at sige.
- Ved at lave reformer kan man frigive penge, som man kan bruge på andre ting eller for at løfte hele velstanden i Danmark. Det er en politisk afvejning, siger han.
/ritzau/
