Annonce
Politik

Uventet milliardjackpot freder ikke store bededag

Statskassen har uventet scoret en jackpot på over 50 milliarder kroner, men det vil ikke frede store bededag.

Der er indkasseret 52,4 milliarder kroner mere end ventet i statens nettokasse ifølge nye tal fra Nationalbanken.

Det får flere til at spekulere i eller lave sjov med, at pengene kan bruges til droppe regeringens intention om at omdanne store bededag til en arbejdsdag.

På Twitter skriver eksempelvis Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, at "så er store bededag jo reddet" efterfulgt af et smilende ikon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det vil være for meget at bede om ifølge en minister, mens en økonom mener, at det er mere kompliceret end som så.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S) kalder det en politisk prioritering.

- Der er virkelig stor forskel på, om vi lige nu og her har styr på pengene, og om vi på sigt har en holdbar økonomi, og at vi i det hele taget har balance i tingene, siger hun.

Nye tal fra Nationalbanken viser, at det faktiske beløb for hele 2022 lyder på 128,7 milliarder kroner i overskud. Det svarer til en stigning på 70 procent. Året før var det 33,3 milliarder kroner mere end forventet.

Afskaffelsen af store bededag skal give flere penge i statskassen og gå til at øge forsvarsudgifterne. Men det er uvist, hvor mange penge det vil medføre, for regeringen har ikke fremlagt nogle beregninger.

Danmarks finanser er gode. Det gælder også på sigt, selv om der er nogle bølgeskvulp på den mellemlange bane.

Ministeren mener, at det er nødvendigt at afskaffe helligdagen som fridag for at få flere penge i kassen, der kan bruges til politisk prioriteringer.

- Det er vigtigt, hvis vi gerne vil noget. For eksempel investere i psykiatri, klima og bidrag til fælles forsvarsalliancer, så er vi nødt til at skrue på de ting, vi får ind i kassen.

- Det er et af bidragene til at kunne alt det, vi gerne vil. Uanset om økonomien holder her og nu, så er der ingen tvivl om, at vi faktisk skal investere noget, hvis vi på sigt gerne vil noget i stedet for bare at køre stille og roligt fremad, siger hun.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen er påpasselig med at frede store bededag.

- Man skal passe på med de tal, for vi ved intet om, hvor de kommer fra. Det kan være periodeforskydninger eller selve inflationen, som er højere end ventet, men som kan give større udgifter på længere sigt, siger han.

Han påpeger, at pengene er et engangsbeløb, og at ideen med at omdanne helligdagen til en arbejdsdag er at skaffe flere penge permanent. Desuden er der i Danmark en grundregel om ikke at tage hensyn til enkelte gode år.

Det er svært at sige, om den uventede jackpot vil mindske behovet for reformer.

- Det kommer an på, hvorfor man gerne vil lave reformer. Hvordan man end vender og drejer det, har vi ganske sunde offentlige finanser i Danmark. Det her kan være tegn på at de er endnu sundere end troet, men det er for tidligt at sige.

- Ved at lave reformer kan man frigive penge, som man kan bruge på andre ting eller for at løfte hele velstanden i Danmark. Det er en politisk afvejning, siger han.

/ritzau/

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik