Annonce
Politik

V-profil slap for at stemme om Samsam: Føler mig ikke tryg ved sagen

Venstre-ordføreren Jan E. Jørgensen fik lov til at slippe for at stemme nej til en granskningskommission af Ahmed Samsam-sagen. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Selv om Jan E. Jørgensen (V) var i salen, da der skulle stemmes om Samsam-kommission, fik han lov at slippe.

Da regeringspartierne fredag i sidste uge endegyldigt lagde en kommissionsundersøgelse af sagen om Ahmed Samsam i graven ved at stemme nej i Folketingssalen, var Venstres Jan E. Jørgensen til stede i salen.

Men selv om han egentlig skulle have stemt som en del af Folketingets clearingssystem, fik han lov til at slippe.

Det siger Jan E. Jørgensen i programmet "Det Blå Hjørne" på Radio4, der blev sendt fredag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det skyldes, at jeg synes, det er en meget, meget svær sag. Jeg føler mig ikke tryg ved den, siger han til Radio4.

Ved stort set alle afstemninger i Folketingssalen er det ikke alle medlemmer, der møder op.

For at sikre, at flertallet stadig bliver fulgt, har Folketinget et clearingssystem, som er uformelle aftaler partierne imellem.

- Og hvis der er en eller anden sag, man har det rigtig svært ved, så har man den mulighed for at blive clearet. Og det var det, der skete der, siger Jan E. Jørgensen til Radio4.

"Det Blå Hjørne" på Radio4

Han vedkender, at det er "usædvanligt".

Normalt indordner medlemmer sig under partilinjen og stemmer i salen, som flertallet i partiet ønsker det.

Det er ikke første gang, at Jan E. Jørgensen skiller sig ud fra sit parti i sagen om Ahmed Samsam.

Ahmed Samsam blev i 2018 idømt otte års fængsel ved en spansk domstol for at have tilsluttet sig den militante bevægelse Islamisk Stat (IS). Han afsoner nu sin straf i et dansk fængsel.

Men ifølge Berlingske og DR var han agent for de danske efterretningstjenester.

Før regeringsdannelsen var der et flertal for at undersøge sagen om Ahmed Samsam. Men da Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne fandt sammen om et regeringsprogram, var Samsam-sagen ikke en del af det.

Derfor bad Jan E. Jørgensen i december sidste år om, at sagen skulle drøftes på et gruppemøde med deltagelse af Venstres formand.

- Jeg ved ikke, om Samsam har været udsat for et justitsmord, men jeg frygter, at det er tilfældet. Derfor er det vigtigt at få sagen belyst, skrev Jan E. Jørgensen i en sms til B.T. 16. december.

Han forklarer nu til Radio4, at det har været "meget svært at komme til bunds i den og finde ud af, hvad der præcist er sket".

- Jeg er i en situation, hvor jeg ikke er fuldt ud orienteret om, hvad der er baggrund for, at man ikke ønsker at nedsætte den kommission.

- Så må jeg bare klappe hælene sammen og konstatere, at sådan er det, siger Jan E. Jørgensen til Radio4.

Ud over regeringspartierne stemte også Dansk Folkeparti nej til en granskningskommission om Samsam-sagen. De otte andre oppositionspartier ønskede en undersøgelse.

/ritzau/

  • Tredje behandling af afskaffelse af store bededag på Christiansborg
    Venstre-ordføreren Jan E. Jørgensen fik lov til at slippe for at stemme nej til en granskningskommission af Ahmed Samsam-sagen. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik