Det er lettere at drive restaurant eller butik, hvis der ikke er pligt til at tage kontanter, mener regering.
Hvis regeringen får flertal for sin vækstplan, kan du ikke længere være sikker på at kunne betale med kontanter, når du besøger restauranter, tøjbutikker og tankstationer.
Som et af de 50 initiativer i planen lægger regeringen op til delvist at afskaffe den såkaldte kontantregel.
Den pålægger danske virksomheder at tage imod kontanter fra kunderne. For kunderne er det en fordel frit at kunne vælge mellem at bruge sedler eller dankort.
Men for butikker og andre virksomheder giver det ifølge regeringen en hel del administrativt bøvl - og økonomiske byrder.
- Der skal eksempelvis afsættes tid til at hente byttepenge og til at klargøre og afstemme kassen, og der skal prioriteres ressourcer til vagter og overvågningssystemer som følge af øget risiko for røveri, skriver regeringen i sin vækstplan.
Her fremhæver man samtidig, at flere og flere danskere fravælger at betale med kontanter, fordi betalingskort og nye betalingsløsninger som eksempelvis Mobilepay gør det lettere at lade kontanterne blive hjemme.
Det er dog kun udvalgte butikker, herunder restauranter, tøjbutikker og tankstationer, der muligvis fra 1. januar 2016 kan slippe for at tage imod kontanter.
Til gengæld skal en række andre butikker, som håndterer vitale dele af danskernes indkøb, fortsat tage i mod kontanter.
Det gælder dagligvarebutikker, butikker med postdrift, butikker med receptpligtig medicin, læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer og posthuse.
Samtidig skal kiosker og kantiner på offentlige sygehuse og plejehjem fortsat modtage kontanter.
På den baggrund mener erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) ikke, at forslaget vil være til skade for eksempelvis ældre danskere, der ikke er helt trygge ved at bruge betalingskort eller andre nye løsninger:
- Det har vi taget højde for ved, at man fortsat skal tage i mod kontanter, de steder hvor det er særligt følsomt. Eksempelvis på apoteker og i dagligvarebutikker.
- Og det er ikke sådan, at fordi man er ældre, så kan man ikke finde ud af bruge dankort eller Mobilepay. Det kan man udmærket, siger Henrik Sass Larsen.
Regeringen har ikke sat tal på, hvor meget butikker, restauranter og tankstationer kan spare på ikke længere at skulle have kontanter liggende.
FAKTA: Sådan vil regeringen sparke gang i provinsen
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bebudede tirsdag, at regeringen er på vej med "en blandet landhandel" af 50 vækstinitiativer, der gerne skal sikre, at den økonomiske vækst kommer hele landet til gavn.
Nu løftes sløret for, hvad det er, regeringen har planer om. Her er de initiativer, Finansministeriet selv fremhæver:
- Udvidelse af tonnageskatteordningen med mobile borerigge. Operatører af mobile borerigge og boreskibe får adgang til at vælge tonnageskatteordningen på linje med rederierne.
- Sanering af punktafgifter. Regeringen vil afsætte 150 millioner kroner til brug for at sænke afgifterne i 2017. Og derefter stiger puljen til 200 millioner kroner årligt.
- Generationsskifte til erhvervsdrivende fonde. Tiltaget er en del af Vækstplan DK, og skal sikre, at en virksomhed kan overdrages til en fond som ved generationsskifte fra for eksempel mor til søn. der vil skulle betales afgift på 15 procent, foreslår regeringen.
- Fornyelse af virksomhedsforums mandat til og med 2018. Regeringen lægger op til at fortsætte samarbejdet med Virksomhedsforum, der blev nedsat i 2012.
- Nedbringelse af de statslige sagsbehandlingstider. Det er en del af aftalen om Vækstpakke 2014, at sagsbehandlingstiden skal reduceres med en tredjedel frem mod 2016 på seks centrale områder. Regeringen ønsker at tilføje yderligere områder
- Innovationsfremmende regulering af arbejdsmiljøkrav i produktionsvirksomheder. Regeringen vil opdatere arbejdsmiljøreglerne så virksomhederne får lov til at udnytte teknikker til recirkulering af luft, i det omfang det ikke går ud over arbejdsmiljøet.
- Delvis afskaffelse af kontantreglen. Fra 2016 skal udvalgte butikker som frisører, tøjforretninger og restauranter ikke længere være forpligtet til at modtage kontanter.
- Nedlæggelse af den obligatoriske eftersynsordning for ventilationsanlæg. Siden 2008 har det været lovpligtigt for ejere af ventilations- og klimaanlæg af en vis størrelse at få efterset deres anlæg mindst hvert femte år. Det er dog kun sket i 15 procent af tilfældene, og regeringen vil derfor afskaffe kravet, der kun vurderes at have haft beskeden effekt.
- Strategi for øget anvendelse af internationale standarder. Det skal være lettere og billigere for små og mellemstore virksomheder at anvende internationale standarder.
- Afskaffelse af dobbeltregulering i fjernvarmesektoren. Regeringen vil afskaffe CO2-afgiften på fossile brændsler, der anvendes til fjernvarme på kvoteomfattede værker. Det vil koste i alt 625 millioner kroner frem til 2019.
- Tilpasning af kabelhandlings- og forskønnelsesplanerne. Det er planen, at der samlet skal investeres for 14,5 milliarder kroner, og det er elkunderne, altså blandt andet virksomhederne, der skal betale. Regeringen vil se på, hvilke af disse investeringer, der kan droppes.
- Realisering af effektiviseringer i forsyningssektoren for 3,3 mia. kr. Det er en del af vækstpakken fra juni 2014, at der skal effektiviseres for 3,3 milliarder kroner.
Kilder: Finansministeriet
/ritzau/
-
Arkivfoto. Foto: Lærke Posselt, arkivfoto.
