Annonce
Politik

Venstre vil gøre Ukraine til associeret medlem af EU før optagelse

Troels Lund Poulsen erkender, at fuldt EU-medlemskab for Ukraine kan tage lang tid. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Som et signal til Ukraine om troskab bør EU indlemme landet som associeret medlem uden stemmeret, mener V.

Det vil tage mange år, før Ukraine potentielt kan blive optaget i EU efter en langvarig optagelsesproces med krævende reformer.

Derfor bør Europa markere sin støtte til det krigshærgede land ved at knytte et tæt bånd i mellemtiden og gøre Ukraine til såkaldt associeret medlem af unionen.

Sådan siger Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen til Avisen Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en måde at give Ukraine et tilsagn om, at vi ikke vil glemme dem, og vi ønsker, at de får en tættere tilknytning til Europa.

Som associeret medlem af EU kan et land få adgang til udvalgte rådsmøder og drøftelser i Det Europæiske Råd som observatør med taleret, men uden at kunne stemme, skriver avisen.

Flere oversøiske lande med tilknytning til Europa er i dag associerede, eksempelvis Grønland.

EU tog i december 2023 beslutningen om at indlede et forhandlingsforløb om medlemskab med Ukraine.

Det ventes at kræve en årelang proces, samt at Ukraine får reformeret sin statsførelse i mere demokratisk retning.

Forud for EU's beslutning om at indlede forhandlingerne med Ukraine udtrykte regeringen, at Danmark er meget positivt indstillet over for medlemskabet.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) afviste dog, at Ukraine kunne få dispensation fra kriterierne for at opnå hurtigere optagelse i unionen.

- Danmark holder fast i, at adgangsbilletten til EU skal udløses fuldt og helt. Men selv om vi ikke sænker barren, vil vi gerne lægge mere økonomi og energi i at springe over den, sagde Lars Løkke Rasmussen i november.

I interviewet med Avisen Danmark pointerer Troels Lund Poulsen, at Ukraine ikke hurtigt kan gennemføre de nødvendige reformer af eksempelvis forfatningsdomstolen på grund af krigen.

Det skal dog ikke betyde, at EU ikke kan tilrette en proces på en "mere smidig måde" end for andre landes vedkommende, mener Troels Lund Poulsen.

/ritzau/

  • TLP
    Troels Lund Poulsen erkender, at fuldt EU-medlemskab for Ukraine kan tage lang tid. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik