Annonce
Politik

Vermund vil stoppe som formand - slut i Folketinget efter næste valg

Pernille Vermund er fortid i Folketinget efter næste folketingsvalg, meddeler hun. Hun vil gerne afløses som formand for Nye Borgerlige senere i år. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Pernille Vermund opfordrer Nye Borgerlige til at finde hendes afløser som formand allerede i år.

Pernille Vermund stopper i Folketinget, når denne valgperiode udløber.

Det oplyser hun tirsdag på partiets hjemmeside, hvor hun også opfordrer partiet til hurtigst muligt at finde en ny formand.

- Nu skal flammen bæres videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har derfor meddelt vores medlemmer, vores folketingsgruppe og vores dygtige ansatte, at dette bliver min sidste periode i Folketinget – og at jeg allerede nu vil anbefale Nye Borgerliges medlemmer at vælge den formand, der skal føre partiet videre frem i den valgperiode, der nu for alvor går i gang.

- Det betyder, at jeg er formand for Nye Borgerlige frem til partiets årsmøde eller ekstraordinære årsmøde, hvis hovedbestyrelsen beslutter at indkalde til et sådant, skriver hun.

Partiet oplyser, at hovedbestyrelsen mødes næste gang 28. januar. Partiets årsmøde er planlagt til at blive afholdt i efteråret.

Pernille Vermund har siddet i Folketinget siden 2019, hvor hun førte Nye Borgerlige ind i tinget.

Link til Nye Borgerliges hjemmeside

Partiet opnåede dengang fire mandater. Ved det seneste folketingsvalg 1. november sidste år fik Nye Borgerlige seks mandater, men mistede hurtigt det ene, da Mette Thiesen blev løsgænger efter intern ballade.

Pernille Vermund, som tidligere har repræsenteret De Konservative, lagde tidligt vægt på, at hun ikke ville blive siddende i Folketinget for evigt.

Hun sagde i 2019, at hun maksimalt regnede med at sidde i to perioder i Folketinget.

- Dels har jeg det sådan, at jeg tror, at det er ret sundt, at man har en føling med livet uden for Christiansborg.

- Jeg vil ikke være en af dem, der gror fast, og jeg er egentligt også rigtig glad for min hverdag som arkitekt, sagde hun i oktober 2019.

Nogle uger før folketingsvalget sidste år såede hun over for Ekstra Bladet imidlertid tvivl om, hvorvidt hun kun ville sidde i to valgperioder.

Men tirsdag vender hun tilbage til sin melding fra 2019, når hun skal uddybe sit farvel.

- Det her skyldes, at jeg fra begyndelsen har sagt, at jeg kommer til at sidde her maksimalt to valgperioder. Jeg ved, at jeg er en fremmed fugl herinde – jeg er arkitekt og har været det hele mit liv, siger hun.

Hun pointerer flere gange, at hun ikke forlader Folketinget straks.

- Jeg sidder stadig i Folketinget og kommer til at arbejde for dem, der har stemt på Nye Borgerlige, siger Vermund.

Pernille Vermund sad fra 2009 til 2011 i byrådet i Helsingør Kommune for De Konservative.

I 2015 stiftede hun Nye Borgerlige sammen med Peter Seier Christensen. Og i 2019 kom hun i Folketinget med 13.391 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Ved valget i november sidste år øgede hun sit personlige stemmetal til 15.375.

/ritzau/

  • FV22: Regeringsforhandlingerne fortsætter i Statsministeriet
    Pernille Vermund er fortid i Folketinget efter næste folketingsvalg, meddeler hun. Hun vil gerne afløses som formand for Nye Borgerlige senere i år. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik