En time mindre skolegang om dagen.
Det kan blive virkeligheden for landets folkeskoleelever med regeringens varslede folkeskoleudspil, der præsenteres denne uge.
Det skriver Berlingske.
Konkret vil børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og regeringen forkorte skolegangen med 200 timer om året for alle elever.
Det svarer til omkring en time om dagen.
Og skoledagen kan blive endnu kortere. For regeringen lægger også op til, at skolerne kan fjerne yderligere 1500 timer om året fordelt på alle skolens årgange.
Dermed kan skolerne i højere grad selv tilrettelægge dagen.
De sparede ressourcer ved en kortere skoledag skal dog blive på skolen og kan eksempelvis bruges til at have to lærere i nogle undervisningstimer, skriver Berlingske.
Mattias Tesfaye frygter ikke, at det skader fagligheden med kortere skoledage. Det var ellers et argument i folkeskolereformen i 2013, hvor skoledagen blev gjort længere.
- Vi har tillid til, at de skoleledelser, vi har, kan vurdere, om en lærer er god nok, og hvor mange timer lige præcis deres klasser har brug for. En klasse med boglige elever og en med elever, der har krudt i røven, behøver ikke lave det samme, siger Mattias Tesfaye til Berlingske.
Regeringens kommende folkeskoleudspil fyldte en stor del af statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale i Folketinget tirsdag.
Udspillet er også første initiativ i regeringens frisættelsesdagsorden, hvor der skal være mindre styring fra Christiansborg.
Dele af folkeskoleudspillet, som Mette Frederiksen har pointeret ikke er en ny reform, er løbende blevet beskrevet i pressen.
Eksempelvis har regeringspartiet Venstre søndag meldt ud, at skolebestyrelserne skal styrkes og have mere indflydelse på folkeskolerne.
Det skal blandt andet ske ved at invitere personer fra det lokale erhvervsliv ind i bestyrelserne.
På Christiansborg er folkeskoleområdet forligsbelagt. Det indebærer, at regeringen skal have opbakning fra alle partierne bag folkeskoleforliget til udspillet.
Med i folkeskoleforliget er Liberal Alliance, De Radikale, De Konservative og Dansk Folkeparti.
/ritzau/