Oppositionen ryster på hovedet af den nye mediestøtteordning, som kulturminister Marianne Jelved (R) fredag præsenterede.
Især stigningen i lønsumsafgifter hos dagbladene på 40 millioner kroner får rynkerne frem i panderne hos Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Her føler man ikke, at aftalens ender mødes.
- Indirekte skyldes det stigningen i lønsumsafgiften hos dagbladene. Vi havde håbet, at der kunne findes nogle modeller, så dagbladene ikke blev mærket på trods af denne stigning, siger Morten Marinus, medieordfører hos Dansk Folkeparti, til Ritzau.
- Og vi er skuffet over, at det ikke har kunnet lade sig gøre. Det var også derfor, vi gik fra forhandlingerne med Uffe Elbæk i sin tid.
Dansk Folkeparti foreslår, at man eksempelvis kunne pålægge DR, der "modtager rigeligt støtte", at betale dagbladene for de artikler, DR bruger på sin hjemmeside.
Oppositionen mener desuden, at Enhedslisten har favoriseret bestemte medier. Aftalen betyder eksempelvis, at fagbevægelsens ejerandel i Avisen.dk favoriseres økonomisk, mens eksempelvis Ingeniøren fratages sin støtte.
- Sælger dagbladet Ingeniøren derimod 30 procent af virksomheden til Berlusconi, så vil de godt kunne modtage støtte. Det er da lattervækkende og understreger absurditeten af regeringens aftale, lyder det fra oppositionen i en fælles pressemeddelelse.
Dansk Folkeparti frygter, at aftalen kan få fatale konsekvenser for de lokale dagblade. Og det kan skade mangfoldigheden i den danske presse.
- Vi frygter, at der er dagblade, der må ud i store fyringsrunder og måske også på længere sigt slet ikke kan overleve. Og det er nok især regionale dagblade, der er udsat.
- Og det bliver et underskud for demokratiet, hvis man mister dagbladene ude i lokalområderne, siger Moren Marinus.
Den overordnede økonomiske ramme for mediestøtten lyder på 403,6 millioner kroner, hvilket er det samme som den hidtidige støtte.
/ritzau/