Annonce
Sport

AGF booker billet til pokalfinalen i nervefyldt og udsat brag

Gift Links blev tiljublet efter sin afgørende scoring. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Efter en dramatisk optakt og en underholdende dyst i Aarhus snuppede AGF pladsen i pokalfinalen.

Der var dramatik for alle pengene, da AGF torsdag aften snuppede billetten til pokalfinalen for næsen af FC Nordsjælland.

Først kunne kampen på Ceres Park i Aarhus ikke komme i gang til tiden, fordi lysmasterne på stadion var uden strøm, og da først opgøret blev blæst i gang med halvanden times forsinkelse, var det spækket med nerve.

Efter et 2-3-nederlag i den første kamp skulle FCN på jagt efter scoringer, og det var flere gange tæt på. Men AGF holdt gæsterne fra fadet og fjernede i stedet al spænding i overtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gift Links, som havde spillet et brag af en kamp, scorede det afgørende mål til 1-0 for AGF to minutter efter den ordinære spilletids udløb, og så eksploderede stadion i jubel.

I pokalfinalen 9. maj skal AGF i Parken møde Silkeborg IF. Midtjyderne tabte tidligere torsdag med 0-2 til FC Fredericia, men nød godt af den 6-1-sejr, som klubben sikrede sig i det første møde.

AGF kan formentlig se frem til at have bunkevis af trofaste fans i ryggen, når pokalfinalen løber af stablen. Trofaste var de i hvert fald torsdag aften, da de i lang tid slet ikke vidste, om pokalsemifinalen overhovedet ville blive spillet.

Der var problemer med strømmen på Ceres Park, som er ved at blive pillet fra hinanden for at gøre plads til et nyt stadion. Men tilskuerne holdt hovederne højt, og da kampen gik i gang, var de fyr og flamme.

Deres aarhusianske helte var dog anderledes bovlamme i den første del af kampen, hvor FCN satte sig på begivenhederne.

Først efter omkring 20 minutter begyndte værterne at røre på sig, og især Gift Links var en konstant hovedpine for FCN i både den ene og anden ende.

Men det var gæsterne, der tilspillede sig den første helt store chance. Efter knap en halv time fik Marcus Ingvartsen bolden tæt under mål, men kunne ikke få foden drejet tilstrækkeligt, og bolden strøg forbi mål.

Få minutter senere måtte Andreas Hansen diske op med en pæn redning i den anden ende, da notorisk farlige Patrick Mortensen headede på mål.

Det virkede, som om AGF var tilfreds med at forsvare føringen fra den første kamp hjem. I hvert fald var det FCN, der dikterede spillets gang, mens AGF lå på lur for at udnytte en kontrasituation i ny og næ.

FCN kunne dog ikke rigtig dirke den aarhusianske defensiv op. Andreas Schjelderup kom tæt på efter 67 minutter, da Gift Links mistede sin markering, så nordmanden blev fri. Men hans afslutning strøg på stolpen.

I slutminutterne gjorde AGF alt for at genere gæsterne, som ihærdigt blev ved med at forsøge - men lige lidt hjalp det.

Tre minutter inde i overtiden slap Gift Links fri i venstre side af feltet og sendte AGF i pokalfinalen med en resolut afslutning.

/ritzau/

  • Oddset Pokalen: AGF - FC Nordsjælland
    Gift Links blev tiljublet efter sin afgørende scoring. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik