Annonce
Sport

Ancelottis fejlfri sæson skal stå sin prøve

Carlo Ancelotti har indtil videre været en succes som træner for Bayern München, der har vundet otte kampe i træk. Foto: AP/Markus Schreiber

Bayern München har vundet rub og stub i denne sæson under cheftræner Carlo Ancelotti. Men Atlético Madrid kan ødelægge den tyske statistik i Champions League.

Carlo Ancelotti har fået en perfekt start som træner for Bayern München, men italieneren kommer på sin første alvorlige prøve onsdag aften.

Her skal den tyske mesterklub på Vicente Calderon møde Atlético Madrid i Champions Leagues gruppespil.

Bundesligaens førerhold har vundet otte ud af otte kampe i alle turneringer i denne sæson, men det betyder intet for Bayern-midtbanespilleren Xabi Alonso.

- Vi er glade for den start, vi har leveret, men vi ved, at dette er den første virkelig stærke modstander, vi skal møde.

- Alt, hvad vi har præsteret indtil nu, kan falde sammen på 90 minutter, siger Alonso til avisen Marca.

Atletico slog Bayern ud i semifinalen i sidste sæsons udgave af den prestigefyldte europæiske fodboldturnering.

Det var et smertefuldt nederlag for Bayern. Især fordi tyskerne under den daværende træner Josep Guardiola for tredje gang i træk røg ud på det stadie. Og alle tre gange til spanske modstandere.

- Vi vil gerne vise, vi kan gøre det bedre end i de seneste semifinaler. Vi har bestemt noget, vi skal have sat på plads, siger angriber Thomas Müller til AFP.

Bayern-boss Karl-Heinz Rummenigge afviser, at klubben er på hævntogt i Madrid. Han vil være tilfreds med et uafgjort resultat.

- Det starter fra nul for os. Alt andet end et nederlag vil være en positiv begivenhed. Det er helt sikkert den sværeste modstander i gruppen, siger Rummenigge til dpa.

Kampen emmer af historik, der går endnu længere tilbage end sidste sæson.

Atletico slikker stadig sårene fra finalenederlaget i Europa Cuppen for mesterhold i 1974, hvor det blev afgjort efter omkamp.

Ancelotti stod i øvrigt i spidsen for det Real Madrid-mandskab, som efter forlænget spilletid vandt 4-1 over Atlético Madrid i en dramatisk Champions League-finale i 2014.

Og Ancelotti, som også har vundet turneringen med Milan to gange i trænerkarrieren, er glad for at vende kortvarigt tilbage til den spanske hovedstad.

- Jeg holder virkelig af Madrid. Jeg havde to vidunderlige år her, siger Ancelotti til AFP.

Bayern, som vandt 5-0 i den første gruppekamp i Champions League hjemme over russiske Rostov, må undvære den brasilianske kantspiller Douglas Costa samt stopperen Holger Badstuber.

Atlético Madrid skal klare sig uden forsvarsspilleren José Gimenez samt midtbanespilleren Augusto Fernández, som er ude med en knæskade i syv måneder.

- Atleticos hold ligner det, vi så sidste sæson. Det er konkurrencedygtigt, hårdtarbejdende og godt organiseret. Spillerne har en positiv aggression og kæmper altid til grænsen, siger Alonso.

  • Germany Soccer Bundesliga
    Carlo Ancelotti har indtil videre været en succes som træner for Bayern München, der har vundet otte kampe i træk. Foto: AP/Markus Schreiber
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby