Annonce
Sport

Axelsen misser finale mod Antonsen efter choknederlag

Anders Antonsen kan søndag sikre sig sin tredje europæiske mesterskabstitel. (Arkivfoto). Foto: Adek Berry/Ritzau Scanpix
Anders Antonsen slog sikkert finske Joakim Oldorff, mens Viktor Axelsen sensationelt blev slået af franskmand.

Anders Antonsen sikrede sig lørdag aften adgang til EM-finalen, mens Viktor Axelsen sensationelt tabte sit møde med franske Toma Junior Popov i tre sæt.

21-11, 21-11 slog 26-årige Antonsen den finske overraskelse Joakim Oldorff, der rangerer som en beskeden nummer 68 på verdensranglisten.

Antonsen, der er nummer fire i verden, fik fra første bold at mærke, at en stor del af hallen i tyske Saarbrücken heppede på den undertippede finne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

21-årige Oldorff, som har repræsenteret Gentofte Badmintonklub, virkede opløftet af støtten, men den fornemmelse forsvandt hurtigt, i takt med at Antonsen i en ensidig affære skruede op for tempo og fokus.

Viktor Axelsen havde i sit møde med Toma Junior Popov langt større problemer og tabte 19-21, 21-17, 9-21.

Franskmanden virkede generelt langt mere ovenpå - både mentalt og spillemæssigt. Og når det kneb fysisk, skulle han have tørret sved op på banen, så han samtidig fik en ekstra lille pause.

- Jeg havde mange problemer, og vi har ikke tid til at snakke om alle mine problemer lige nu. Men Toma spillede bedre end mig og tillykke til ham med finalepladsen.

- Jeg håber, jeg spiller lidt bedre til OL. Der er et par måneder endnu, så jeg må forsøge at samle mig og få et bedre resultat, siger en tydeligt meget frustreret Axelsen lige efter choknederlaget.

Medregnet European Games, som erstatter EM i badminton i de år, hvor eventen bliver afholdt, har minimum enten Axelsen eller Antonsen været en del af den europæiske finale siden 2016.

Og seks af syv titler er gået til de danske stjerner. Axelsen vandt i 2016, 2018, 2022 og 2023, mens Antonsen strøg til tops i 2019 og 2021.

To gange har der været tale om rene danske finaler.

I 2021 snuppede Antonsen titlen, da Axelsen blev testet positiv for coronavirus og måtte trække sig fra guldduellen. I 2022 vandt Axelsen over Antonsen i to sæt efter et rodet opgør uden den store kvalitet.

Ud over herresingle er der også danske repræsentanter i EM-finalerne i herre- og mixeddouble.

Mathias Christiansen og Alexandra Bøje møder sent lørdag det franske par Thom Gicquel og Delphine Delrue i en dyst om guld, mens Kim Astrup og Anders Skaarup søndag dyster med landsmændene Andreas Søndergaard og Jesper Toft.

/ritzau/

  • BADMINTON-INA
    Anders Antonsen kan søndag sikre sig sin tredje europæiske mesterskabstitel. (Arkivfoto). Foto: Adek Berry/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik