Annonce
Sport

Atlético Madrid er klar til CL-finale trods nederlag

Bayern München vandt 2-1 hjemme over Atlético Madrid, der er klar til Champions League-finalen med samlet 2-2.

For anden gang på tre sæsoner er den spanske klub Atlético Madrid klar til finalen i Champions League.

Tirsdag aften gjorde Diego Simeones tropper arbejdet færdigt og vandt semifinalen sammenlagt over Bayern München.

Det skete trods nederlaget på 1-2 i München. Spanierne går videre med sammenlagt 2-2 på reglen om flest scorede udebanemål efter hjemmesejren på 1-0 i den første kamp.

Dermed må Bayerns træner, Josep Guardiola, erkende, at han heller ikke i tredje forsøg formåede at føre klubben til Champions League-finalen.

For tredje sæson i træk stod et spansk hold i vejen i semifinalen. Efter sommeren fortsætter han karrieren i Manchester City.

Som ventet åbnede Bayern München med et tungt pres, og tyskerne dominerede gennem hele første halvleg, mens Atlético Madrid havde fokus på sin defensiv, der er kendt som kontinentets stærkeste.

I en halv time holdt spanierne stand, men der skulle en standardsituation og en tilfældighed til for at åbne scoringen.

Bayern fik frispark ved straffesparkfeltets bue, og Xabi Alonso afsluttede hårdt på den gode mulighed. Bolden blev rettet af i muren af Atléticos Jose Gimenez og snød den ellers så stærke målmand Jan Oblak på målstregen - 1-0 til tyskerne.

I fortsættelsen intensiverede Bayern om muligt presset, og for en sjælden gangs skyld virkede spanierne rådvilde.

Blot tre minutter efter målet kom Jose Gimenez igen i negativt fokus, da han rev Javier Martinez omkuld i feltet, så Bayern fik straffespark.

Men den ellers så træfsikre Thomas Müller blev luret af målmand Oblak, der reddede forsøget ude ved stolpen.

Dermed var den samlede stilling helt lige efter en første halvleg, hvor hjemmeholdet førte skudstatistikken 17-2.

Ni minutter efter pausen fik Atlético så muligheden, der skulle blive afgørende. Fra banens midte sendte Fernando Torres sin angrebsmakker Antoine Griezmann fri i dybden, og franskmanden scorede sikkert hos Manuel Neuer til 1-1.

Dermed skulle Bayern score yderligere to gange for at avancere, og de færreste hold formår at score tre gange mod Atlético i samme kamp.

16 minutter før tid scorede tyskerne målet, der gav nyt håb. Med et hovedstød serverede Arturo Vidal for en helt fri Robert Lewandowski, der let kunne heade målet til 2-1 i netmaskerne.

Bayern havde svært ved at skabe den helt store chance i fortsættelsen. Den fik spanierne til gengæld. Fernando Torres fik tilkendt et straffespark, som dog blev begået lige uden for feltet. Men Torres misbrugte selv nøjagtigt som Müller inden pausen.

Alligevel lykkedes det Atlético at holde hjem. Klubben er klar til finalen i Milano 28. maj, hvor enten Real Madrid eller Manchester City venter. De spillede 0-0 i Manchester i den første kamp.

Netop lokalrivalen Real Madrid var modstanderen i finalen for to år siden, hvor Atlético førte indtil kort før tid, men siden tabte efter forlænget spilletid.

Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde