B.1921 trækker sig ud af fusionsplanerne med B.1901. Formand trækker sig.
B.1921 har valgt at stoppe det arbejde, som en arbejdsgruppe med repræsentanter fra B.1921 og B.1901, som skulle undersøge fordele og ulemper ved en sammenlægning mellem de to Nykøbing-klubber.
Det oplyser B.1921 i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside.
I pressemeddelelsen lyder det, at bestyrelsen i B.1921 vurderer, at betydelige indtægter fra frivillige i klubben vil falde bort ved en fortsættelsen af fusions-processen. Ifølge pressemeddelelsen vil konsekvensen være, at det nuværende aktivitetsniveau i B.1921 ikke vil kunne fortsættes - og det vil bestyrelsen i B.1921 ikke stå inde for.
Videre i pressemeddelelsen lyder det, at B.1921's formand Thomas Bonde Jensen har valgt at trække sig. Årsagen er den mistillid grupper i klubben har vist til processen, og ikke i skuffelse over, at fusionen ikke kan gennemføres.