Falstringerne spillede en stor anden halvleg og vandt fortjent 3-0 over Avedøre.
To kampe i forårssæsonen var alt, hvad B.1921 skulle bruge på at kravle over nedrykningsstregen i Danmarksserien.
Lørdag eftermiddag vandt årstalsklubben hjemmekampen 3-0 over Avedøre efter en ensidig forestilling. Det var næsten spil til ét mål, men alligevel faldt afgørelsen først i den sidste halve time.
Backen Søren Jensen bragte B.1921 foran, men det afgørende mål til 2-0 blev først scoret fem minutter før tid af Michael Pedersen, der forinden havde misbrugt mange chancer. I dommerens tillægstid øgede Morten Green til 3-0.