Annonce
Sport

Bayern München udsætter Leverkusens mesterskabsfest

Raphaël Guerreiro blev tiljublet efter sin 1-0-scoring for Bayern München i sejren over FC Köln. Foto: Angelika Warmuth/Reuters
Bayern München sørgede med en sejr over FC Köln for, at Bayer Leverkusen ikke blev tysk mester uden at spille.

Bayer Leverkusen bliver ikke tysk mester lørdag, men må som minimum vente til søndag.

Det står klart, efter at Bayern München vandt 2-0 hjemme over FC Köln i den tyske Bundesliga.

Med den knebne pligtsejr er Bayern München på andenpladsen 13 point efter Leverkusen med fem kampe tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Senere lørdag aften vandt Stuttgart 3-0 hjemme over Eintracht Frankfurt og har ligeledes 13 point op til Leverkusen på førstepladsen.

Leverkusen kan selv afgøre det søndag, hvis holdet vinder hjemme over Werder Bremen. Så vil det tyske mesterskab være en realitet efter 11 sæsoner med Bayern München som mester.

Bayern München ledte lørdag længe efter den scoring, der kunne afgøre kampen. Og den kom efter 65 minutter.

Her modtog Bayerns centrale midtbanespiller Raphaël Guerreiro på kanten af feltet efter et hjørnespark.

Portugiseren fik plads og tid til at hamre bolden mod mål, og den skruede ind ved fjerneste stolpe.

Kort inde i anden halvleg var der malurt i bægeret for Bayern München, der var nødt til at udskifte Kingsley Coman med en muskelskade.

Den franske kantspiller var netop vendt tilbage efter en skade, og det så ikke godt ud, da han blev hjulpet af banen.

Bayern München kontrollerede resten af kampen uden at score yderligere.

Sejren kunne dog godt være blevet større, da Mathys Tel fik testet FC Köln-keeper Marvin Schwäbe tidligt i anden halvleg.

Indskiftede Steffen Tigges havde også en chance for at udligne for FC Köln, da Bayern München mistede en bold i egen forsvarszone. Men Bayern-keeper Sven Ulreich fik reddet skudforsøget.

I stedet cementerede veteranen Thomas Müller sejren for Bayern München i tillægstiden.

Hos FC Köln startede den centrale midtbanespiller Jacob Christensen for første gang for klubben, og den tidligere FC Nordsjælland-spiller fik fuld spilletid og leverede en godkendt præstation.

Rasmus Carstensen kom ikke på banen for FC Köln, der med nederlaget kom i endnu større problemer i bunden af rækken.

Lige nu er FC Köln placeret på næstsidstepladsen med fire point op til Mainz, der vandt 4-1 hjemme over Hoffenheim. Robert Skov kom ind efter 81 minutter for Hoffenheim.

Mainz, der har Bo Henriksen som træner, er placeret på tredjesidstepladsen, der giver playoffkampe om at undgå nedrykning.

Med sejren har Mainz nu kun et enkelt point op til redning, da Bochum blot spillede 1-1 hjemme mod Heidenheim. Bochum er som nummer 15 et point foran Mainz, og Bochum har en ringere målscore.

/ritzau/

  • Bundesliga - Bayern Munich v FC Cologne
    Raphaël Guerreiro blev tiljublet efter sin 1-0-scoring for Bayern München i sejren over FC Köln. Foto: Angelika Warmuth/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik