Blatter ser opdelt VM i 2030 som hån mod VM-historien

Onsdag meddelte Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) til manges overraskelse, at værtskabet for herrernes fodbold-VM i 2030 nu var tildelt. Der var ifølge Fifa kun ét bud.

Spanien, Portugal og Marokko deler værtskabet, som får den tilføjelse, at de tre første kampe spilles i henholdsvis Uruguay, Argentina og Paraguay.

Det sker for at markere 100-året for den første VM-slutrunde, der blev spillet i Uruguay.

Tre forskellige kontinenter bliver altså involveret i slutrunden om syv år, hvilket har mødt kritik fra flere sider. Og nu stemmer en tidligere Fifa-præsident i.

Den perifere inkludering af Sydamerika i værtskabet er en hån mod VM-historien, mener Sepp Blatter, der i 2015 blev væltet af Fifa-tronen efter anklager om korruption.

- Af historiske årsager burde VM 2030 ene og alene have tilhørt Sydamerika, siger 87-årige Blatter.

Sepp Blatter blev i 2015 suspenderet og senere smidt ud af verdensforbundet efter den meget omtalte Fifa-skandale, hvor korruption i fodboldtoppen blev afsløret.

Han blev senere dømt for flere af forholdene, ligesom flere andre topfolk i og omkring Fifa blev fældet.

Det har dog ikke dulmet Blatters trang til at mene noget om tilstandene i fodboldverden. Og VM 2030 bliver ikke en god slutrunde ifølge den aldrende schweizer.

- Det er absurd at flå turneringen fra hinanden på denne måde. VM-slutrunder bør være en kompakt begivenhed, siger han til det schweiziske medie blick.ch.

Han angiver hensynet til både turneringens identitet, organiseringen og fansene som argumenterne for, at det er en dårlig beslutning at fordele VM ud på tre kontinenter.

Flere kritikere har påpeget, at Fifa har fået tre kontinenter involveret i VM i 2030 for at kunne forsvare at tildele Saudi-Arabien værtskabet i 2034, selv om Mellemøsten netop har haft VM i 2022 i Qatar.

VM i 2026 foregår i USA, Canada og Mexico.

Sepp Blatter stod i spidsen for Fifa fra 1998 og frem til suspenderingen i 2015. Før det var han generalsekretær i verdensforbundet fra 1981 til 1998, hvor han vandt præsidentvalget.

/ritzau/