Annonce
Sport

Brøndbys nye hovedsponsor viger pladsen på maven

Danske Spil bliver ny hovedsponsor i Brøndby, men vil ikke være synlig på spillertrøjen, men på eksempelvis bandereklamer som her i baggrunden. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danske Spil bliver hovedsponsor i Brøndby, men vil af hensyn til fans ikke være synlig på spillertrøjen.

Superligaklubben Brøndby IF har fredag præsenteret spilselskabet Danske Spil som ny hovedsponsor, men det delvist statsejede spilselskab har noget utraditionelt valgt ikke at benytte sig af muligheden for at pryde den veleksponerede mave på spillertrøjen.

Det siger den administrerende direktør i Danske Spil, Karsten Fogh Holanng.

- Det har også værdi for os, at trøjen står tom. Det er en markering fra vores side af, at spil skal foregå med omtanke, og markedsføring af spil skal have nogle begrænsninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er i tråd med andre tiltag fra Danske Spils side, siger han og henviser til, at spilselskabet har droppet tv-reklamer under livefodbold og ikke markedsfører liveodds.

Ved udvalgte kampe kan mavepladsen i stedet bruges til eksempelvis at have budskaber om ansvarligt spil, men ikke til kommercielle budskaber fra Danske Spil.

Selv om Danske Spil eller Oddset ikke printes på Brøndby-beklædningsgenstande, vil spilselskabet stadig blive eksponeret på bander, storskærme og andre steder på Brøndby Stadion.

- Vi ved, at vi kan skabe værdi ud af samarbejdet for både Brøndby og Danske Spil.

- Vi kommer selvfølgelig til at være synlige på Brøndby Stadion. Det får vi ud af partnerskabet, for vi har jo en interesse i at synliggøre vores produkter, siger Karsten Fogh Holanng.

Han mener ikke, at det klinger hult, at Danske Spil på den ene side vil udvise ansvarlighed og ikke bruge kamptrøjen til at promovere betting i forbindelse med hovedsponsoratet, men på den anden side gerne vil eksponere sine produkter andre steder på Brøndby Stadion.

- Trøjen er noget særligt, og det er den store eksponeringsplads i sådan et sponsorat. Vi har en aftale med Brøndby om, at vi kan blive eksponeret på Brøndby Stadion, og markeringen med den tomme trøje er samtidig et udtryk for, at der skal findes en ansvarlig balance i markedsføring af spil.

- Men vi ønsker ikke, at fans i alle aldre, der tager en Brøndby-trøje på, skal gå rundt med et Oddset-logo på maven, og derfor er der forskel, siger Karsten Fogh Holanng.

Hovedsponsoraftalen mellem Brøndby og Danske Spil løber i tre år.

Danske Spil er ejet af den danske stat, Danmarks Idrætsforbund og DGI.

/ritzau/

  • Superliga: Brøndby IF - FC Nordsjælland
    Danske Spil bliver ny hovedsponsor i Brøndby, men vil ikke være synlig på spillertrøjen, men på eksempelvis bandereklamer som her i baggrunden. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik