Norah Jeruto nåede sidste år karrierens foreløbige højdepunkt, da hun løb sig til guld i 3000 meter forhindringsløb ved VM i atletik.
Nu har den kenyanskfødte løber, der stiller op for Kasakhstan, tilsyneladende ramt et lavpunkt.
Atletikkens Integritetsenhed (AIU) oplyser på Twitter, at 28-årige Jeruto er blevet udelukket midlertidigt for "brug af et forbudt stof/metode (ABP)".
ABP refererer til atletikudøvernes biologiske pas, som kan afsløre uregelmæssigheder, der kan skyldes brug af doping.
Jeruto imponerede ved at løbe i mål i tiden 8 minutter og 53,02 sekunder sidste år. Det var den tredjehurtigste tid i disciplinen hos kvinderne nogensinde.
På grund af skiftet til at repræsentere Kasakhstan kom Jeruto ikke med til OL i Tokyo i 2021, og spørgsmålet er nu, om hun får lov til at deltage i næste års sommerlege i Paris.
/ritzau/
The AIU has provisionally suspended Norah Jeruto (Kenya/Kazakhstan) for the use of a Prohibited Substance/Method (ABP).
— Athletics Integrity Unit (@aiu_athletics) April 7, 2023
Details here: https://t.co/Cq4Q2MR0LJ pic.twitter.com/FPk9tCb1fa