Annonce
Sport

Chelsea sænker United med to Palmer-mål i tillægstiden

Chelsea-jublen ville ingen ende tage. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Chelsea førte 2-0 over Manchester United, kom bagud 2-3 og vandt så 4-3 efter to mål i tillægstiden.

Stjernefrøet Cole Palmer fortsætter sin storform, og torsdag var den 21-årige englænder manden bag et enestående Chelsea-comeback mod Manchester United.

I det 10. og 11. tillægsminut scorede han to gange, og så vandt Chelsea 4-3 over Manchester United i et underholdende og yderst medrivende møde mellem to underpræsterende storklubber i Premier League.

Palmer kunne notere sig for et hattrick, da han også scorede Chelseas andet mål i kampen. Det var til 2-0 i første halvleg, og på det tidspunkt var Chelsea klart bedst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med en brøler satte hjemmeholdet selv gæsterne i gang, og dybt inde i tillægstiden førte United med 3-2 og var på vej mod en storslået comebacksejr, men blev i stedet offer for et Chelsea-comeback.

Rasmus Højlund spillede 65 minutter, men havde ingen stor dag på kontoret. Christian Eriksen blev siddende på bænken i hele den underholdende kamp.

Manchester United ligger fortsat nummer seks i Premier League, men kan godt opgive at nå i top-4 og sikre en plads i Champions League. Chelsea spillede sig op i rækkens bedst halvdel.

Chelsea fik en drømmestart og tog føringen efter mindre end fire minutters spil, da Conor Gallagher tog et klogt løb ind i feltet og sparkede bolden fladt i mål efter et afrettet indlæg.

I det 19. minut blev det 2-0. Marc Cucurella blev nedlagt af Antony i feltet, og dommeren dømte straffespark. Det omsatte formstærke Cole Palmer stensikkert.

Bedst som Chelsea så ud til at have fuld kontrol over kampen, hjalp hjemmeholdet selv United tilbage, så der var udlignet til 2-2 inden pausen.

Først spillede Chelseas Moises Caicedo fejlagtigt Alejandro Garnacho fri, og han reducerede til 1-2 på den store mulighed.

Fem minutter senere udlignede Bruno Fernandes, da han umarkeret fik lov til at heade bolden i mål fra nært hold.

Begge hold jagtede et mål mere, og selv om der var mest snert i Chelseas angreb, var det gæsterne, som tog føringen midt i anden halvleg.

Chelsea tabte bolden midt på banen, og ni sekunder senere lå bolden i nettet. Antony lagde et perfekt ydersideindlæg ind i feltet, og Garnacho kom først på bolden og headede den i mål.

Manchester United var yderst tæt på at få kørt sejren hjem, men med to minutter tilbage af tillægstiden begik Diogo Dalot straffespark. Igen blev Cole Palmer sat til at eksekvere, og han var ligeså koldblodig, som da han fik chancen i første halvleg.

Så lignede det i stedet en pointdeling, men Palmer var ikke færdig. Efter et hurtigt taget hjørnespark afsluttede han prompte. Scott McTominay rettede bolden af, så den gik i mål, men Palmer blev noteret for scoringen, imens fansene på Stamford Bridge gik amok.

/ritzau/

  • Premier League - Chelsea v Manchester United
    Chelsea-jublen ville ingen ende tage. Foto: Dylan Martinez/Reuters
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde