Annonce
Sport

City presser mesterskabsrivaler - Brentford bremser nedtur

Erling Haaland flugtede bolden op i hovedet på Luton-stopper Daiki Hashioka i forbindelse med Manchester Citys første scoring. Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix
Manchester City slog sikkert Luton, mens Mikkel Damsgaard var medvirkede til forløsende Brentford-sejr.

Et selvmål fremtvunget af Erling Haaland kickstartede lørdag mesterskabsbejleren Manchester Citys 5-1-sejr over bundholdet Luton.

Med de tre point stryger Manchester City forbi både Liverpool og Arsenal og op på førstepladsen i Premier League, men duksepladsen kan være til låns.

Liverpool og Arsenal er således to point efter og møder søndag henholdsvis Crystal Palace hjemme og Aston Villa hjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pep Guardiolas tropper sad som ventet blytungt på spil og chancer mod nedrykningstruede Luton, der ikke skabte meget ud over en sen reducering.

City leverede omvendt et tocifret antal store muligheder, og efter bare to minutter blev det 1-0, da Haaland flugtede til en løs bold tæt under mål.

Nordmandens kiksede afslutning tog retning mod sidelinjen, men smadrede ind i hovedet på Luton-stopper Daiki Hashioka og strøg i nettet.

City-fansene var herefter vidner til totaldominans i mere end en time, inden den kroatiske midtbanespiller Mateo Kovacic efter en hjørnesparkskombination bankede kuglen kontrolleret i mål til 2-0.

Et kvarter før tid øgede Haaland kort inden sin udskiftning til 3-0 på et straffespark, inden Ross Barkley efter en fin soloaktion slettede Lutons nul på tavlen.

Spænding kom der dog aldrig. Den belgiske dribler Jeremy Doku øgede til 4-1, og i overtiden lukkede og slukkede venstrebacken Josko Gvardiol ballet.

I den anden ende af rækken hentede Thomas Franks Brentford en meget forløsende sejr efter to måneder og ni kampe uden fuld gevinst.

2-0 slog danskerklubben på hjemmebane bundproppen Sheffield United efter flere danske indslag.

Mathias "Zanka" Jørgensen fik for anden uge i træk bolden i nettet, men fik træfferen efter et frispark underkendt for offside.

I stedet fremtvang Mikkel Damsgaard med et indlæg efter godt en times spil et selvmål til 1-0, og lidt senere jublede den tidligere FC Nordsjælland-profil også over sin første træffer for Brentford i optræden nummer 49.

Desværre for ham spottede dommeren og VAR et frispark i feltet og annullerede den ellers flotte scoring fra kanten af feltet.

I stedet blev det 2-0 i overtiden, da den tidligere FC Midtjylland-profil Frank Onyeka efter 73 målløse kampe scorede sit første mål for London-klubben.

Med sejren har Brentford nu syv point ned til den forkerte side af nedrykningsstregen.

/ritzau/

  • FBL-ENG-PR-MAN CITY-LUTON
    Erling Haaland flugtede bolden op i hovedet på Luton-stopper Daiki Hashioka i forbindelse med Manchester Citys første scoring. Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste