Annonce
Sport

Clara Tauson misser Wimbledon efter nederlag til slovak

Clara Tauson har vist fremgang og stabilitet i 2023, men hun kommer ikke med i Wimbledons hovedturnering, medmindre hun ender som "lucky loser". (Arkivfoto). Foto: Thibault Camus/Ritzau Scanpix
Clara Tauson afværgede to matchbolde, men var for ustabilt spillende i nederlaget til Viktoria Hruncakova.

Clara Tauson kommer ikke med i hovedturneringen i Wimbledon ad kvalifikationsvejen.

Det står klart efter et nederlag på 5-7, 6-4, 3-6 til slovakken Viktoria Hruncakova i tredje og sidste runde af kvalifikationen.

Danskerens eneste mulighed er nu at ende som "lucky loser" og i så fald afløse en spiller, der må melde afbud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danskeren var klar favorit hos bookmakerne, men hun manglede stabilitet i sit spil, og trods god fight samt to afværgede matchbolde endte det med stor dansk skuffelse efter godt to timers spil.

20-årige Tausons form har været opadgående i 2023 efter et skadesplaget 2022. I slutningen af maj var hun helt nede som nummer 127 i verden, men har siden kæmpet sig op som nummer 91 efter en række fine sejre.

Ved French Open vandt hun alle sine tre kampe i kvalifikation og siden også to kampe i hovedturneringen, hvilket var afgørende for den forbedrede placering på verdensranglisten.

Hun kan dog næppe se frem til at avancere i de kommende uger efter nederlaget til Hruncakova.

På dagen, hvor Danmarks bedste tennisspiller nogensinde, Caroline Wozniacki, meddelte, at hun snart vender tilbage på banen, var Tauson ikke skarp nok på Wimbledon-anlæggets bane 16, der ligger som en af de yderste og har en vold ved den ene sidelinje.

25-årige Hruncakova, der er nummer 127 på verdensranglisten, var meget stærk i egne servepartier i første sæt, og efter et rent brud bragte hun sig også foran 5-2.

Tauson har flere gange på det seneste vist sig meget modstandsdygtig, og det gav hun efter at have fået behandling igen en prøve på ved at fighte sig flot tilbage og på 5-5.

Men Hruncakova brød for anden gang til 6-5, og efterfølgende servede hun også sikkert sættet hjem.

Tauson fik modsat Hruncakova alt for lidt ud af sine førsteserver i første sæt. Det rettede hun op på i andet sæt, men slovakken var stadig overbevisende i egen serv, og spillerne fulgtes derfor ad til 3-3.

Her kom der endelig sprækker i Hruncakovas serv, og en offensiv tænkende Tauson udnyttede den første af de to breakbolde, som hun spillede sig frem til.

Desværre for danskeren ramte hun straks derefter et skrækkeligt parti med mange fejl, og Hruncakova udlignede til 4-4, mens en frustreret Tauson skreg sin frustration ud.

Og det hjalp tilsyneladende. I hvert fald vandt Tauson på meget overbevisende otte af de følgende ni bolde og dermed andet sæt 6-4.

I tredje sæt brød slovakken til 2-0, og da Tauson omvendt missede to breakbolde ved 1-3, var kursen sat mod dansk nederlag.

Foran 5-3 skulle Hruncakova holde serv for at indløse sin tredje Wimbledon-billet i karrieren, men det blev langt fra lige til.

Tauson kæmpede bravt og både afværgede to matchbolde samt tilspilledes sig to breakbolde i et spændende parti. Men slutteligt manglede danskeren dræberinstinkt, og Hruncakova kunne juble over en plads i første runde i Wimbledon.

Danmark bliver dog repræsenteret til Wimbledon ved Holger Rune. Han er sjetteseedet i turneringen, hvor der er lodtrækning fredag til første runde.

/ritzau/

  • France Tennis French Open
    Clara Tauson har vist fremgang og stabilitet i 2023, men hun kommer ikke med i Wimbledons hovedturnering, medmindre hun ender som "lucky loser". (Arkivfoto). Foto: Thibault Camus/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt