Antidopingarbejde handler om at finde synderne, der skyder medicinske genveje, og give dem karantæne fra idrætten.
Men fremover kan dopingsynderne måske se frem til støtte fra de selvsamme organer, der ønsker den udelukket for deres forseelse.
Danmarks Idrætsforbund (DIF), Anti Doping Danmark (ADD), Team Danmark og Atletkomitéen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal kigge på behovet for hjælp og støtte til atleter, som træder ved siden af.
- Vi overvejer en indsats, hvor det vurderes fra sag til sag, om der er nogle, der mentalt har så store udfordringer efter en dopingdom, at vi skal hjælpe dem med psykologbistand, siger DIF-direktør Morten Mølholm til DR Sporten.
Han fortæller, at man vil gå i dialog med kollegerne i de nordiske lande for at finde ud af, hvad de kender til og eventuelt gør ved problemstillingen.
Antidopingarbejdet vil fortsat have sit fokus på at komme doping til livs og straffe synderne, men man har registreret et aspekt, der er nødvendigt at kigge på i tillæg til antidopingarbejdet.
- Det fokus kommer nu med forsinkelse. Vi er begyndt at se på, hvad der sker med atleter, som har forbrudt sig mod reglerne, og derefter får det meget, meget skidt, siger Morten Mølholm.
En del af arbejdet i arbejdsgruppen bliver at finde ud af, hvad juraen i reglerne fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada) siger omkring hjælp til en udelukket atlet.
Der står nemlig blandt andet, at udelukkede atleter ikke må modtage sportslig vejledning.
Der er ikke sat en deadline for arbejdsgruppens opgave.
En dopingforseelse kan straffes med op til fire års udelukkelse. Hvis man forbryder sig mod dopingreglerne igen efter udstået straf, kan man udelukkes for bestandigt.
/ritzau/
-
DIF-direktør Morten Mølholm anerkender, at der kan være behov for støtte til dopingdømte. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
