Annonce
Sport

Dansk Stanley Cup-vinder erkender birolle på nyt NHL-hold

Lars Eller får formentlig højst en birolle på sit nye NHL-hold, Pittsburgh Penguins. Det fortæller han selv til nhl.com. (Arkivfoto). Foto: Lindsey Wasson/Ritzau Scanpix

Lars Eller bliver for Pittsburgh Penguins en spiller, som kan støtte holdets bedste spillere, siger han.

Den hidtil eneste danske ishockeyspiller, der har fået fast spilletid på et hold, der samme sæson har vundet Stanley Cup, Lars Eller, erkender natten til onsdag, at han formentlig ikke kommer til at spille en hovedrolle på sit nye hold, Pittsburgh Penguins.

Det siger 34-årige ishockeyspiller fra Rødovre i et interview, der er blevet bragt på NHL's hjemmeside. NHL indeholder hold fra USA og Canada og betragtes som den bedste ishockeyliga i verden.

Penguins' sportsdirektør Kyle Dubas' planer om at bringe Lars Eller og amerikanske Noel Acciari til holdet blev til virkelighed 1. juli, hvor de begge skrev under med holdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En af de ting, vi snakkede om, var det, der skete sidste år, og hvordan vi skal prøve at ændre det på vej ind i næste sæson, siger Lars Eller til nhl.com.

- Jeg tror, at én af de ting er at bringe spillere som mig, der kan støtte de bedste spillere på holdkortet, ind.

Pittsburgh Penguins missede i den nylig afsluttede sæson slutspillet for første gang siden 2007.

- Jeg syntes, Pittsburgh passede godt og naturligt for mig og min familie, siger Eller.

Interview med Lars Eller på nhl.com

- Det satte hak ved de punkter, som jeg ledte efter. Vigtigst af alt har holdet været, og er stadig, et konkurrencedygtigt hold. Jeg synes, det hører til i slutspillet. Jeg synes, at de spillere, som har været Pittsburghs bedste i over et årti, stadig er de bedste spillere, og at de kan klare ærterne.

Danskeren har skrevet under på en toårig kontrakt til en værdi af 4,9 millioner dollar, da han rykkede fra Colorado Avalanche. Det svarer til en årsløn på godt 16,6 millioner kroner.

Helt præcist hvordan han skal passe ind på holdet, ved han stadig ikke.

- Jeg kan spille i alle mulige slags situationer, siger han.

- Mest i midten af angrebet, men jeg kan også spille på fløjen. Man kan egentlig bruge mig lidt over det hele.

- I midten af angrebet i tredje kæde er nok der, hvor jeg har været mest effektiv i min karriere. Det er nok også der, hvor jeg, Kyle og Mike Sullivan (cheftræner for Pittsburgh Penguins, red.) ser mig spille.

Danskeren fik i alt 84 kampe for Colorado Avalanche og Washington Capitals sidste sæson. Her var han involveret i i alt 23 point, hvoraf han scorede 10 og assisterede 13.

I 2018 blev han den første dansker til at vinde Stanley Cup, som er trofæet, der gives til vinderen af slutspillet i NHL, da han vandt turneringen med Washington Capitals.

/ritzau/

  • Avalanche Kraken Hockey
    Lars Eller får formentlig højst en birolle på sit nye NHL-hold, Pittsburgh Penguins. Det fortæller han selv til nhl.com. (Arkivfoto). Foto: Lindsey Wasson/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik