Annonce
Sport

Danske badmintonstjerner er hinandens største OL-rivaler

Viktor Axelsen og Jan Ø. Jørgensen kæmper om verdensranglistens fjerdeplads, der giver en stor OL-fordel.

Badmintonstjernerne Viktor Axelsen og Jan Ø. Jørgensen er blevet hinandens største OL-rivaler.

De to danskere dyster i øjeblikket om verdensranglistens fjerdeplads, der vil udløse en semifinaleseedning til OL.

Efter søndagens EM-finalesejr indtager Axelsen fjerdepladsen, mens rivalen og træningsmakkeren Jan Ø. Jørgensen på femtepladsen fortsat har to Super Series-turneringer i Indonesien og Australien til at gå forbi Axelsen.

- Det vil betyde meget at blive seedet til semifinalen til OL, fordi du undgår de tre øverste på verdensranglisten frem til en eventuel semifinale. Man slipper for Lee Chong Wei, Chen Long og Lin Dan, siger Viktor Axelsen.

- Før OL-kvalifikationen gik i gang, havde jeg ikke turdet håbe på, at jeg ligger, hvor jeg gør nu, siger europamesteren, efter at han mandag landede i Københavns Lufthavn uden sin bagage.

Egentlig lå hverken Axelsen eller Jan Ø. Jørgensen til at score en semifinaleseedning til OL for en måned siden. Men det blev der for nylig blevet lavet om på, da japanske Kento Momota i april røg af Japans OL-hold på grund af ulovlig gambling.

- Det er lidt held, at vi har fået den her mulighed, og uheldigt for Momota. Vi har prøvet at gribe chancen og nu tæller hver kamp, siger Axelsen.

I søndagens EM-finale slog han den forsvarende europamester, Jan Ø. Jørgensen, med 21-11, 21-16.

- Før EM-finalen vidste vi godt, at det ville give et lille hul på ranglisten at vinde, men jeg koncentrerede mig om at vinde kampen, og ranglisten har jeg taget som en bonus.

- Men Indonesien og Australien kan ændre på det, siger den 22-årige fynbo.

Den seks år ældre Jan Ø. Jørgensen medgiver, at Axelsen lige nu er den bedste af de to, men det har han tænkt sig at lave om på.

- Viktor er et skridt foran mig, også på ranglisten. Jeg har haft ham bag mig i et stykke tid, så det her er benzin på mit bål, siger Jørgensen.

Det er kun få ranglistepoint, der adskiller de to danske topspillere, og Jan Ø. Jørgensen vil gøre alt for at vippe Axelsen væk.

- Jeg kan stadig selv afgøre det og kravle forbi ham, hvis jeg gør det godt i de næste to turneringer.

- Min tilgang vil være den samme som før. Men jeg har spillet rigtig meget, så det er ikke fordi, at jeg jubler over, at jeg skal ind i en flyver igen, siger Jan Ø. Jørgensen.

Han ærgrer sig samtidig over, at det ikke lykkedes at slå den danske rival i søndagens EM-finale.

- Jeg er skuffet over, at jeg ikke fandt mere af mit spil frem. Jeg spillede en fin turnering frem til finalen, men Viktor gjorde det godt, siger Jan Ø. Jørgensen.

Viktor Axelsen har nu vundet de to seneste indbyrdes kampe, men han synes, at det er forkert at tale om et tronskifte.

- Vi ligger tæt til træning og skiftes til at vinde.

- Jeg tænker ikke over, at jeg lige nu er den bedste i Danmark. Det er dem ude i verden, som vi begge gerne vil slå, og vi er vigtige for hinanden, siger Axelsen.

Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid