Annonce
Sport

Dansker indleder for første gang en NFL-sæson på banen

Hjalte Froholdt med nummer 72 har sat sig på positionen som center på Arizona Cardinals' angreb. Foto: Ross D. Franklin/Ritzau Scanpix
Hjalte Froholdt er udpeget som Arizona Cardinals' center til søndagens NFL-premiere mod Washington Commanders.

De fleste NFL-spillere må opgive ævred og lægge den professionelle karriere på hylden, hvis de ikke slår igennem inden for de første år.

Men i sit femte år som spiller i verdens bedste liga inden for amerikansk fodbold hænger Hjalte Froholdt stadig på, og nu får han belønningen.

Søndag er han i første spillerunde udset som startende center for Arizona Cardinals i udekampen mod Washington Commanders.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er første gang, at han indleder en sæson som førstevalg på en angrebsposition.

Og det er i sig selv en stor præstation, mener TV 2 Sports NFL-ekspert Anton Bodilsen, som har trænerjob på U17-landsholdet og i Copenhagen Towers.

- Vi er et sted, hvor den offensive linje nok aldrig har været mere værdsat. Det er vigtigt for holdene at have en god offensiv linje.

- Der er kun 32 hold, og det betyder, at der ikke er særligt mange af de her pladser i NFL. Det er en meget stor bedrift, slår han fast.

Positionen er vigtig af flere årsager. For det første skal danskeren aflevere bolden til quarterbacken på hvert eneste spil, når Cardinals-angrebet er på banen.

For det andet forsøger den offensive linje at bane vejen for holdets runningback og holde modstandernes store forsvarsspillere fra at overfalde quarterbacken.

De første år af NFL-tilværelsen var turbulente for Froholdt.

Svendborgenseren kom ind i ligaen i 2019, hvor New England Patriots valgte ham i draften, men han blev skadet i sidste træningskamp forud for sæsonen og missede samtlige kampe.

Året efter fik han en plads i Patriots-truppen, men blev fyret efter få måneder.

Houston Texans samlede ham op, men gav ham ikke spilletid, og i 2021 gik turen videre til Cleveland Browns.

Sidste år fik han for alvor vist sig frem på positionen som guard - umiddelbart ved siden af centeren.

Her startede han for første gang en kamp i angrebet på grund af en skade til holdkammeraten Wyatt Teller.

Det blev i alt til seks startpladser for Froholdt, som overbeviste Cardinals om at give ham en toårig kontrakt.

Mens Hjalte Froholdt kan sætte flueben ved en stor individuel milepæl, er tvivlen om holdets evner samlet set stor.

Cardinals mangler sin foretrukne quarterback, Kyler Murray, som stadig er på vej tilbage fra en alvorlig knæskade.

Hans afløser ser ud til at blive Joshua Dobbs, som først kom til klubben for få uger siden og ikke engang har spillet en træningskamp for holdet.

- De skal være heldige, hvis de vinder mere end to kampe i sæsonen. Men jeg tror også, at det er vigtigt at huske på, at det for uprøvede kræfter som Hjalte er alletiders chance for at vise sig selv frem.

- Det kan være svært som wide receiver eller quarterback at vise, hvad du kan, hvis du ikke er omgivet af talent. Men på den offensive linje kan du godt selv spille godt, selv om alt omkring dig halter, siger Anton Bodilsen.

Froholdt og Arizona Cardinals gæster Washington Commanders klokken 19 dansk tid.

/ritzau/

  • Broncos Cardinals Football
    Hjalte Froholdt med nummer 72 har sat sig på positionen som center på Arizona Cardinals' angreb. Foto: Ross D. Franklin/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand