Annonce
Sport

DBU-formand savner regelsæt over for saudisk storoffensiv

Jesper Møller så gerne, at saudiarabiske klubber er underlagt regler som Financial Fair Play. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jesper Møller håber, at man kan regulere saudiarabisk transfervindue og måske endda indføre FFP-regler.

Statsejede saudiarabiske fodboldklubber har spillet med musklerne på sommerens transfermarked og har hentet den ene superstjerne efter den anden.

Senest har man blandt andre set Neymar skifte fra Paris Saint-Germain til Al-Hilal. Dermed slutter han sig til andre stjerner som Cristiano Ronaldo, Karim Benzema og Riyad Mahrez i samme liga.

Stjernerne hentes dertil for store overgangssummer, og særligt lønningerne er astronomiske i forhold til, hvad man hidtil har set i international fodbold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har man noteret sig i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), fortæller Dansk Boldspil-Unions formand, Jesper Møller.

- Som udgangspunkt er vi glade for, at nogen investerer i fodbold, men vi synes, at det skal ske på et fair og ordentligt grundlag på lige konkurrencemæssige vilkår, mener Jesper Møller.

Han hentyder blandt andet til, at transfervinduet lukker senere i Saudi-Arabien, og klubberne derfra kan hente spillere i eksempelvis Premier League på et tidspunkt, hvor de engelske klubber ikke længere kan erstatte de spillere, de mister.

Det har blandt andre Liverpool-manager Jürgen Klopp ytret sig negativt om. Det har Jesper Møller forståelse for.

- Noget af det, vi konkret har kigget på, er transfervinduets åbningstid, hvor det saudiarabiske er åbent seks dage længere. Det kan man kigge på, siger DBU-formanden.

En anden ting er, at de saudiske klubber ikke er underlagt regler om Financial Fair Play (FFP), ligesom de europæiske klubber er. FFP dikterer, at der skal være balance mellem indtægter og udgifter.

- I Uefa har vi FFP, men når pengene kommer fra uden for Europa har vi ingen fælles spilleregler.

- Men det er svært at gøre så meget, da det er et frit arbejdsmarked og investeringsmarked. Det er svært at gøre meget fra en Uefa-stol. Ud over at sikre at transfervinduerne er ens, siger Jesper Møller.

Det er nemlig ikke så enkelt at lave regler som FFP på verdensplan.

- I Uefa kan vi nogenlunde blive enige i de 55 medlemslande, men det er en større øvelse, når der er 211 medlemslande i Fifa. Fifa kan ikke bare løse det, der skal være flertal om det blandt medlemslandene, og der kan gå meget politik i det.

- Man er vant til at hente spillere til Europa, så man skal forsøge at skabe forståelse hos resten af verden, når de store handler går den anden vej. Hvis jeg skal forsøge at balancere diskussionen lidt, lyder det fra formanden.

Han understreger, at man ikke lige kan lave regler for et enkelt land. Han håber, at man på Fifa-plan kan finde ud af at regulere på en fair måde med respekt for den frie markedskraft.

Han finder optimisme i, at man på Fifa-plan har fundet frem til et regelsæt omkring agenthonorarer.

- Jeg synes, at nogle af de beløb, der bliver handlet for, er voldsomme. Der synes jeg, at FFP har haft positiv indvirkning i Europa. Der skal være bæredygtighed, så man ikke bare får et luftkastel. Det er vi ikke interesserede i.

/ritzau/

  • VM 2022: DBU holder pressemøde i Qatar
    Jesper Møller så gerne, at saudiarabiske klubber er underlagt regler som Financial Fair Play. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde