Annonce
Sport

DHF-sportschef efterlyser åbenhed om matchfixingrapport

Sportschef Morten Henriksen har tillid til, at dommerne er blevet udtaget til VM på "et oplyst grundlag". Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dansk Håndbold Forbund er ikke blevet informeret om matchfixingundersøgelse, der involverer flere VM-dommere.

Dansk Håndbold Forbund (DHF) undrer sig over, at forbundet ikke er blevet informeret om den rapport, der for mere end fire år siden koblede flere prominente dommere sammen med mistanke om matchfixing.

Forbundets sportschef, Morten Henriksen, havde således intet hørt om rapporten, som analysefirmaet Sportradar færdiggjorde i 2018, før TV 2 skrev om den søndag morgen.

- Det, jeg blev mest chokeret over, var, at jeg ikke havde hørt om noget, der angiveligt er foregået for så lang tid siden. Normalt er håndboldverdenen lille, og der kan gå mange rygter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men den rapport havde jeg ikke hørt det mindste om, og vi har ikke fået informationer om den. Det undrer os. For når sådan noget kommer frem, får vi helt naturligt nogle spørgsmål, men vi ved ikke, hvad vi skal svare, siger Morten Henriksen.

Rapporten beskriver 26 kampe fra 2016 og 2017 med tegn på matchfixing. Flere af de involverede dommere dømmer ved det igangværende VM.

I 2018 viderebragte Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) oplysningerne til politiet i Østrig, hvor forbundet holder til. Men der er tilsyneladende ikke fundet anledning til at rejse sag mod de pågældende dommere.

Det danske forbund vælger derfor at tro på, at sagen er håndteret korrekt.

- Der må være en grund til, at IHF (Det Internationale Håndboldforbund, red.) har valgt at lade dommerne dømme her ved VM. Det har vi fuld tillid til, at man har gjort på et oplyst grundlag, siger Morten Henriksen.

Siden han i 2017 blev udnævnt til sportschef i DHF, har han været med til samtlige mesterskaber for både mænd og kvinder.

Og her har han ikke oplevet dommerpræstationer, der har givet anledning til mistanke om urent trav.

- Vi kan altid diskutere enkelte kendelser, og der er nogle vurderinger, der kan gå til begge sider. Men jeg synes jo, at vi ser mange gode dommerpræstationer til mesterskaberne.

- Det gælder også de dommerpar, der er nævnt i rapporten. Kroaterne (Matija Gubica og Boris Milosevic, red.) dømte jo vores kvartfinale mod Egypten i 2021. Og alle roste dem bagefter for at have håndteret det på en fantastisk flot måde, siger Morten Henriksen.

/ritzau/

  • VM 2023. Håndboldherrerne har mixed zone og træning i Malmø Arena
    Sportschef Morten Henriksen har tillid til, at dommerne er blevet udtaget til VM på "et oplyst grundlag". Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde