Annonce
Sport

DIF-boss fordømmer forslag om flere år til IOC-præsident

Hans Natorp har været formand for DIF siden 2021, og også han kan kun blive siddende i 12 år. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det vil dræne IOC, hvis organisationen ikke lever op til de regler, den selv har vedtaget, mener DIF-formand.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) gambler med sit renommé i disse dage. Det mener Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund.

Årsagen er, at en række IOC-medlemmer ønsker at ændre organisationens regelsæt, så præsident Thomas Bach kan forlænge sin embedsperiode.

Men det bliver ikke med Danmarks billigelse, og Hans Natorp håber, at det bliver ved forslaget og ikke udvikler sig til virkelighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er rigtig mange vanskelige og forkerte signaler, man kan sende med det her, og det skal IOC passe meget på med, siger Hans Natorp.

- Omverdenen vil se IOC som en organisation, der låser sig fast i en magtstruktur, hvor man ikke overholder de regler, man selv har vedtaget. Uanset om det fører til dårlige beslutninger, så er det drænende for en organisation, at man ikke leverer på de regler, man selv har vedtaget.

En præsident i IOC kan maksimalt sidde i 12 år. Det blev besluttet under ledelse af Thomas Bachs forgænger, Jacques Rogge, og det skete som led i bekæmpelse af korruption og manglende gennemsigtighed.

- Jeg har ikke nogen anledning til at mistænke nogen i det nuværende IOC for korruption, men der kan være mange andre uhensigtsmæssigheder, som ikke er i kategorien korruption, men som er usunde for en organisation, fordi den låser sig fast og finder på årsager til ikke at forny sig.

- IOC skal være den organisation, der sætter standarden for good governance og være en rollemodel for, hvordan vi agerer i international idrætspolitik, siger Hans Natorp.

Thomas Bach har været præsident for IOC siden 2013, og dermed slutter hans embedsperiode om to år. Og ifølge Hans Natorp får IOC svært ved at forklare, hvorfor det vil være nødvendigt at forlænge den embedsperiode.

- Der er to år til præsidentvalget, så der er god tid til at tilrettelægge en ordentlig proces. Og der er så afgjort gode kandidater i og omkring IOC.

- Et af de ansvarsområder, den siddende præsident har, er at sørge for, at organisationen er sund og stærk og kan fostre de kandidater, der skal kunne føre organisationen videre.

- Det er et ærgerligt signal at sende, at det er organisationen ikke i stand til, og at man derfor er nødt til at lave om på reglerne, så præsidenten kan blive siddende længere, siger Hans Natorp.

DIF-formanden påpeger, at Thomas Bach selv tidligere har opfordret Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) til at indføre tidsbegrænsning på præsidentposten.

Forslaget om at ændre på reglerne kommer da heller ikke fra tyskeren selv, og Hans Natorp slår fast, at han ikke har noget personligt imod den tidligere OL-guldvinder i fægtning.

- Det her drejer sig på ingen måde om personen Thomas Bach. Det handler om strukturen i IOC og det signal, man sender ved at ville ændre på reglerne, uden at der er en åbenlys grund, siger Natorp.

IOC-medlemmerne er i disse dage samlet til såkaldt session i Mumbai.

/ritzau/

  • Ny formand i DIF: Hans Natorp vinder kampvalg
    Hans Natorp har været formand for DIF siden 2021, og også han kan kun blive siddende i 12 år. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby