Annonce
Sport

DIF hjalp bryder til dansk pas gennem bøvlede regler

OL-chef i DIF Søren Simonsen (til venstre) var til stede på rådhuset i Nykøbing F., da Turpal Bisultanov tirsdag blev tildelt dansk statsborgerskab. Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
Danmarks Idrætsforbund har assisteret med advokatbistand på vejen mod Turpal Bisultanovs statsborgerskab.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) har hjulpet bryderen Turpal Bisultanov med at nedbringe ventetiden på dansk statsborgerskab.

Da den 21-årige bryder med tjetjenske rødder i december 2022 bestod indfødsretsprøven og dermed opfyldte betingelserne for at få dansk pas, var ventetiden på 22 måneder.

Det er lykkedes at korte 14 måneder af ventetiden, efter at DIF har sat en advokat på sagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et enormt svært system at blive klog på.

- Vi har derfor spurgt en advokat, hvad skulle der til, og så fandt vi en vej, siger OL-chef i DIF Søren Simonsen.

Det endte med, at Turpal Bisultanovs sag blev bragt op i Folketingets indfødsretsudvalg, hvor bryderen fik dispensation.

- Det er en allemandsret. Det har været vigtigt for os, at vi ikke har taget pladsen fra andre. Vi har kun været med til at fremskynde processen, siger Søren Simonsen.

Han fortæller, at sportschefen i Dansk Brydeforbund, Thor Hyllegaard, har taget det største slæb i papirarbejdet.

- Vi har i DIF betalt en advokat for nogle bistandstimer, så vi var sikre på, at processen foregik korrekt, og vi ikke begik fodfejl - eller at Turpal og Thor begik fodfejl, siger Søren Simonsen.

DIF har ikke for vane at hjælpe topatleter, der mangler et dansk statsborgerskab.

At DIF har hjulpet Turpal Bisultanov er heller ikke ensbetydende med, at forbundet er parat til at hjælpe hvem som helst, der måtte ønske det.

- Vi har i dette tilfælde hjulpet en dreng, der er opvokset i Danmark, har lært at bryde i Danmark og er dansker.

- Vi kommer ikke til at stille op for nogen eller hjælpe nogen til at få dansk pas, hvis ikke de er et produkt at dansk idræt, siger Søren Simonsen.

OL-chefen var til stede, da Turpal Bisultanov tirsdag formelt fik sit danske statsborgerskab ved en ceremoni på rådhuset i Nykøbing F.

/ritzau/

  • Ingrid Riis
    OL-chef i DIF Søren Simonsen (til venstre) var til stede på rådhuset i Nykøbing F., da Turpal Bisultanov tirsdag blev tildelt dansk statsborgerskab. Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik